Af Psykoterapeut & Parterapeut MPF – Henrik Biering
Skilsmisser rammer hvert andet ægteskab. Af de resterende ægteskaber er der en del, som lever kærlighedsløst. De holdes mest sammen, fordi alternativet føles uoverskueligt i forhold til børn, ensomhed og økonomi. Skilsmisser kan undgås. Parforhold kan forbedres. Læs mere her om skilsmisse, konsekvenserne af den, og vejen til at redde ægteskabet – eller som minimum opnå en god skilsmisse.
Om Biering Terapi: Jeg er uddannet psykoterapeut og parterapeut. Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling. Det er muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, hvis du eller dit parforhold har en krise. Jeg arbejder fra flere klinikker. Både i København og i Køge. Terapi online er også en mulighed.
Konsekvenser
Skilsmisse er næsten altid en alvorlig livskrise, hvad enten man selv har ønsket den eller ikke.
Følelsesmæssigt er skilsmissen slem for den, som ikke ønskede den. Det er almindeligt, at det tager flere år at komme på omgangshøjde med sig selv igen. Nogle tør ikke igen gøre sig så afhængig af en anden partner, og slår følge med de 1.5 mio andre danskere, som har valgt at leve som singler.
Kommer skilsmissen sent i livet og er du mand, og er økonomien ikke fantastisk, så er du i farezonen for at miste dit livsmod og udvikle en depression, særligt hvis du ender med at føle dig isoleret og måske mister kontakten til børn og netværk. I terapien møder jeg denne mand, som starter hver session med: ”Jeg er savet midt over”. Det kan være ualmindelig hårdt at være forbi sin bedste alder og så at skulle starte forfra – fyldt med sorg og uden noget at længes efter.
Ud over den personlige smerte, som dog i bedste fald transformeres til et bedre liv end det gamle konfliktfyldte, så har det store konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling.
Er skilsmissen nødvendig?
Det er med god grund, at mange par kæmper til det sidste, inden de opgiver, og lader sig skille. Det er for de fleste en omvæltende livskrise, som ikke slutter samme dag som adresse-flytningen. Den følelsesmæssige nedtur er slem for de fleste – og oveni kan de praktiske udfordringer føles uoverskuelige. Samarbejdet med din nye ex bliver ikke nødvendigvis bedre af, at I er skilt. Det har stor betydning, hvordan I skilles – som uvenner eller i respekt og anerkendelse. Alt for mange fraskilte slås videre med ex-en om samarbejdet med børnene, som i grelle tilfælde kræver en fleksibilitet og en overbærenhed, som ikke er til stede på kontoen. Skilsmissen kan alligevel være den eneste løsning, fordi det er skadeligt at blive i en dårlig relation.
Kan ægteskabet reddes?
Det kan det i langt de fleste tilfælde. Det kræver åbenhed og vilje til at se med friske øjne på sit eget ansvar for konflikt-niveauet. Og at få øje på nye måder at anskue parforholdet, partneren og ikke mindst sig selv på. Det hænder, at der skal forholdsvis små justeringer til at bryde en ond cirkel af dårlig kommunikation, prioriteringer af tid i forhold til værdier og ønsker for livet. Stort set alle parforhold skal igennem en naturlig fase med store udfordringer og magtkampe. Som følger naturligt efter forelskelse og etableringen af parforholdet.
Hårdt pressede unge par med små børn kommer i parterapi i ren desperation. I terapien opdager de,, at de kan rette skuden op til stor gavn for parret selv, og ikke mindst børnene. Ældre ægtepar med voksne børn udgør den anden yderlighed. De er stivnet i samme fase med magtkampe, som blot har stået på i 20-30 år, og er nu klar til at skilles, kun for at opdage, at de lige som de unge par kan komme ud på den anden side med ægteskabet i behold.
Hvad skal der til for at redde ægteskabet?
Parret skal opnå bevidsthed om, hvilke roller de hver især spiller i vedligeholdelsen af deres samspil. Der er som regel sårede følelser, angst for forladthed eller uheldige magtforhold i spil. Disse følelser aktiveres af alle steder kun i parforholdet. Årsagen er, at kun ens partner kan fremprovokere den samme følelse af afhængighed, som vi havde som børn. Så vi kommer til at give partneren en stor magt over vores humør, stemning og trivsel. Det kan være tæt på umuligt at gennemskue, i hvor høj grad partneren uden at ane det og uden at ville det trykker på knapper i os, som minder om fortidens ubearbejdede oplevelser af svigt og skuffelser. I virkeligheden er vi for længst blevet voksne og stærke og så uafhængige, så vi også kan leve i perioder uden kærlighed. Vi har bare ikke opdaget det.
Two becomes one, and there are none. Bob Resnick.
Forskellighed er godt
Parret søger trygheden, som alle har brug for, i en romantisk forestilling om, at forskellighed og uenighed er tegn på et dårligt parforhold. Og tvært imod: er forskellighed og uenighed nødvendigt for at opnå en god, levende og udviklende kontakt, med god intimitet og personlig frihed på alle hylder! I fasen med konflikter – som for nogle par varer i årevis – opdager hver af partnerne, at de i tryghedens navn har solgt ud af sig selv. Den ene eller begge har overtilpasset sig, og de har forsømt at udvikle sig såvel sammen som uafhængigt af hinanden. Det kan være en klaustrofobisk eller stærkt begrænsende følelse pludselig at være ”voksen” og at skulle levere al sin frihed til ægteskabet. Det kalder på en forhandling, og det er den, der for nogle ender i storkonflikt.
Ægteskabets konflikt-fase
Konflikter er dybest set en måde at prøve at fjerne forskelle på ved at få den anden til at blive lige som mig selv.
Der er tre almindelige strategier:
- At tilpasse sig den anden og opgive sig selv. Det er en “nem” løsning, da sammenstød undgåes her og nu. Partneren vil dog hurtigt efterlyse dit nærvær og din autencitet, som du måske selv har mistet kontakten til.
- At trække sig fra og afvise den anden. Din partner vil her gang på gang mærke afvisningen, og blive usikker på dig eller vred – afhængigt af, om hun kaster skylden på sig selv eller på dig.
- At forsøge at lave hinanden om. Da ingen bryder sig om at blive lavet om på, ligesom få bryder sig om gode råd, de ikke selv har bedt om, så kan denne strategi godt udløse større verbale udladninger begge veje, hvilket er både slidsomt og i længden destruktivt, med mindre I elsker at slås. Den gode strategi er at blive i kontakten med partneren, at lytte tålmodigt og hensynsfuldt til indholdet. At huske at trække vejret, og svare så forstående og rummeligt som muligt.
Hvad kan vi gøre?
Vi kan i virkeligheden ikke love hinanden, at vi vil elske hinanden for evigt, selv om det er det løfte, vi giver hinanden ved alteret. Det vi kan love hinanden er, at vi vil tage ansvar for hver vores følelser, længsler og behov, samtidig med at vi drager omsorg for partnerens trivsel, og støtter hinanden, hvis der er gamle sår at heale, eller hvis hverdagen byder på udfordringer med familie, job, sygdom og stress mm. Ægteskabet er ikke den livsforsikring, vi ønskede os, og den leverer ikke al mening til livet. Kærligheden kræver af os, at vi ikke luller os i søvn, men hver dag forholder os først til os selv, og så til hinanden.
Kommunikation
God kommunikation er at tale, så den anden får lyst til at lytte, og lytte, så den anden får lyst til at tale.
At kommunikere tydeligt er at tage ansvar for egne følelser, behov og længsler. Og det er at kunne sige tydeligt nej, og at turde stå på mål for sig selv. Det er en hjælpsom teknik at starte alle sætninger med ”jeg” og undgå at starte sætningerne med ”du”. Det vil sige, at gode sætninger kan starte med: Jeg føler, jeg ønsker, jeg mener, jeg tænker, jeg synes etc.
Derved opnår vi selv at blive opmærksomme på, hvad vi selv mener, føler og tænker – og tager ansvar for det. Det er svært for partneren at gætte dine behov. Ved tydeligt og klart at udtrykke behov og følelser skaber du den bedste forudsætning for intimitet.
Prioriteringer
En almindelig udfordring er at par glemmer at prioritere hinanden og “booke kærestetid”. Det kan blive en fast, dårlig vane at sætte karrieren eller børnene på 1.pladsen og forsømme – eller ligefrem glemme sig selv og den anden. Det hænder, at begge parter i praksis har været enige om at nedprioritere den ene. Og det ender i implosion med følelsesmæssigt og fysisk stress som naturlig følge.
Hvornår er det nødvendigt at skilles?
Skilsmisse kan være den bedste løsning, hvis I har været for afhængige af hinanden i ægteskab præget af misbrug eller ulige magtforhold. Mange lever for længe med psykisk eller fysisk vold, og det kan være uopretteligt. Skilsmisse kan være den nødvendige krise, der skal til for at lære at tage ansvaret for sit eget liv. Hvis din partner ikke kan eller vil kommunikere åbent, og hvis I ikke sammen kan lære noget af jeres konflikter, så kan skilsmisse betyde ny frihed og nyt livsindhold for dig selv – og også for din partner. Skilsmissen er den rigtige løsning, hvis I slet og ret er vokset fra hinanden, og vil hver sin vej. Eller hvis du nægter at vente på, at din partner realiserer sig selv. Skilsmisse er ofte den eneste løsning, hvis I er uenige om, om I vil have børn sammen eller ikke! Her er ethvert kompromis jo udelukket.
Få mere inspiration i min blog Hvordan kommer man videre efter skilsmisse
Fleksibilitet
Fleksibilitet – i modsætning til at være stædig eller fastlåst – er måske den vigtigste kvalitet i det gode parforhold. Det er at kunne skifte frit mellem god kontakt, intimitet, sammensmeltning (konfluens), tilbagetrækning og isolation.
Jeg har skrevet en del om dette i denne blog: Et godt parforhold.
Fleksibilitet er en måske endnu større udfordring, for det par, der skilles, og det er, hvad skilsmissen forlanger af parret, hvis begge skal kunne komme godt videre i fremtiden.
Den bedste skilsmisse
Den bedste skilsmisse er derfor den, hvor parret får ryddet godt op efter sig, og i bedste fald opnår en forståelse af, hvad der var, der skilte dem – og også anerkender det gode, der var imellem dem.
Det er vigtigt for healingen af parrets individuelle sår, men den store præmie er, at børnene herved får nogle gode rolle-modeller i forældrene, som viser, at de kan samarbejde og tage hensyn til hinanden, snakke sammen og være i stue sammen, og holde sig for gode til at tage børnene som gidsler og slås om deres opmærksomhed.
Skilsmisseterapi
Det er en god investering at have en god skilsmisseterapeut til at støtte sig og holde overblikket, når boet skal gøres op over ægteskabet, når boet skal deles, og når hensynet til børnene skal vægtes højst af alt. Klare aftaler kan være svære at forhandle, og evnen og lysten til at gå på kompromis med egne behov bliver testet.
Find grundig inspiration i min blog Skilsmisseterapi
