Elsker ikke min mand / kone mere

Har du mistet kærligheden til din mand, kone eller kæreste?

Oplever du, at kærligheden i dit forhold er falmet – at du ikke længere elsker din partner? Kærlighed kan langsomt svinde, selv når vi ønsker, at den skal vare evigt. Hvis I kun har været sammen i kort tid, kan det nogle gange være nødvendigt at erkende virkeligheden og afslutte forholdet. Men hvad gør man, når man har delt livet med hinanden i mange år, og forholdet er blevet bygget på et dybt venskab? Måske I har børn sammen? Her på siden kan du læse mere om, hvordan man håndterer, at kærligheden er forsvundet. Skal du blive, eller skal du gå? Er det muligt at arbejde videre på forholdet og genfinde kærligheden?

 

Parterapeut og Psykoterapeut MPF – Henrik Biering: På bloggen deler jeg løbende indlæg om emner som parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling gennem individuel terapi – altid med fokus på at skabe bevidsthed, vækst og dybere forståelse af os selv og vores relationer. Jeg arbejder fra flere klinikker, både i og uden for København, og tilbyder også terapi online. Min tilgang bygger på en dyb forståelse af menneskelige relationer og den forvandlingsproces, der kan opstå i mødet med kriser og udfordringer.

 

Er kærligheden altid et valg?

Elsker, elsker ikke? Kærlighed kan for mange være en følelse, men hvis forventningen er, at den skal føles som forelskelsens intense rus, vil de fleste forhold hurtigt komme under pres. Det er ofte her, hverdagen melder sig, og illusionen om evig romantik bliver udfordret. Min holdning som parterapeut er, at kærligheden i høj grad også er et valg: Vil jeg investere tid og energi i at vedligeholde og udvikle mit forhold? Svaret er sjældent enkelt, især når man står over for en kompleks virkelighed med fælles børn og familier, der påvirkes af ens beslutninger.

 

En god start er at undersøge, hvorfor du ikke længere føler dig forbundet med din partner. Begge parter har altid et ansvar for forholdets udfordringer – som man siger: “It takes two to tango.” Overvej, om kærligheden virkelig er væk, eller om der stadig er en gnist, der kan vækkes til live. Dette er som sagt især vigtigt, hvis I har børn og skal tage hensyn til mere end blot hinanden.

 

parterapi utroskab Elsker ikke min mand kone mere. Er det dig?

Hvorfor føler du dig ikke forbundet med din partner?

Er der sket en ændring? Hvornår skete det? Var det en enkelt hændelse, eller kom det snigende? Er det livets omstændigheder, der har skabt afstand, eller er der dybere, uforløste følelser på spil? Ved at reflektere over disse spørgsmål kan du få en bedre forståelse af, om det er forholdet, der har ændret sig, eller om det måske er dig selv, der har gennemgået en forandring. Selvom der skal to til en tango, er det ikke altid, at ansvaret for en kærlighedskrise fordeles ligeligt. Jeg oplever ofte, at den ene part enten ikke ønsker eller evner at kommunikere klart, mens den anden part bliver udmattet af at forsøge at skabe en åben dialog.

 

Måske er den af jer har svært ved at mærke sig selv? Eller faktisk lytte til det, han eller hun mærker. Og selvom partneren mærker sig selv, er det ikke sikkert, at han eller hun er god til at udtrykke sine følelser, længsler, behov eller grænser. Det kan for eksempel bunde i lavt selvværd. Der kan være mange årsager. Det er langt fra altid, vi har lært at udtrykke følelser eller tage svære samtaler hjemmefra. Parforholdet er den bedste mulighed for at lære dette. Det er her, barndommens svigt og skuffelser kan genopleves – og derfor heles!

 

Læs mere om forskellige problemer i parforhold

Skal du gå eller kæmpe for forholdet?

Hvis forholdet er præget af vold, psykisk vold eller misbrug – så er det bedst at pakke flyttekasserne. At arbejde for forholdet kræver nemlig ligeværdighed og fælles ansvarlighed. Den ene kan godt bære og bære over med den anden – i en periode. Men misbrug og vold er ikke svar på ligeværdighed og på at forholde sig ærligt til virkeligheden. Men har I derimod haft et stabilt og sundt forhold gennem mange år? Så kan det være tid til at stoppe op og trække vejret (med omtanke), før du beslutter dig for at ende forholdet.

 

Når par med kærlighedsproblemer tager springet ind i parterapi, kan det være relativt enkelt at afklare, hvilke dynamikker og mønstre, der kvæler kærligheden. I får mulighed for at opdage, hvordan I begge har et fælles ansvar for at ændre på det, der ikke fungerer mellem jer. Det bliver klart, hvad hver enkelt har brug for at erkende og tage ansvar for.

 

Parterapi utroskab Elsker ikke min mand kone mere. Er det dig?

Eksempler på lig i lasten

Klassikeren, som de færreste kan sige sig fri for, hedder overtilpasning eller overansvarlighed – og ønsket om at lægge til kaj i en tryg og sikker havn. Virkningen er, at vi springer hovedparten af de vanskelige og konfronterende og måske smertefulde samtaler over – som fx at forholde sig åbent og nysgerrigt overfor egen og hinandens seksualitet. Eller indgroede vaner og mindre charmerende eller ligefrem uromantiske sider. Antagelsen kan være, at kærligheden eller partneren fritager os for det. Vi bliver gode til forudsigelighed og tryghed og til at undgå hinandens ømmeste tæer.

 

Vi tilpasser os, fordi vi ellers frygter ikke længere at fortjene kærligheden – og derfor mister den. Mange bærer rundt på idealer om ”den pæne pige” eller ”den gode dreng”. Nogle har som strategi at opfylde andres behov og tilsidesætte sider af sig, som virker ”for meget” – for egoistisk fx Andre har ikke lyst eller vilje til at tilsidesætte egne behov. Der er endda eksempler på, at de to måder at være i verden på møder hinanden. Til gensidig frustration og siden hen berigelse.

 

Læs om det gode parforhold

I parterapi når I hurtigere til klarhed 

I løbet af en enkelt parterapi-session er det muligt at få klarhed over hvor, der er plads til forbedringer. Det virker næsten altid som en befrielse for begge parter at få øje på årsagerne og på dårlige samspil og fastlåste roller i relationen. I mange tilfælde er det givende og værdifuldt at lave individuel terapi. Det kan forekomme i mindre grad i selve parterapien, hvis der er tillid til det parret imellem. Og det er ofte mere enkelt og målrettet at den ene – som regel begge parter – kommer en gang eller to i individuel terapi. Denne terapi har parforholdet som perspektiv. Det er muligt at aftale åbenhed om indholdet af disse terapier, så de ofte smertefulde og følsomme indsigter, der opstår, kan hjælpe partneren til større forståelse og bedre mulighed for at støtte.

 

Jeg har gode erfaringer med at tilbyde skræddersyede forløb, der kombinerer både parterapi og individuel terapi. Det er en værdifuld investering, da klarhed skaber ny energi. Dette boost kan puste liv i kærlighedens skib, så I som par kan stævne ud igen med værdifuld livserfaring som ballast.

Hos en parterapeut er det muligt …

  • at lære af jeres grundkonflikter
  • at være uenige på en sund måde
  • at undersøge hver jeres sunde grænser

 

Husk, at I kan starte med en gratis forsamtale. Læs mere om parterapi, booking og priser

 

 

parterapi utroskab skilsmisse Elsker ikke min mand kone mere. Er det dig?

Skal jeg kontakte dig?

Sendt!

success