Om at være overansvarlig / have en overtilpasset adfærd
Af Psykoterapeut & Gestaltterapeut MPF – Henrik Biering
I gestaltterapiens praksis er overansvarlighed eller en overtilpasset adfærd hos voksne et almindeligt tema. Den overansvarlige tager for meget ansvar for andre, og forsømmer ansvaret for sig selv. Den overansvarlige kan få en stærk rolle socialt, i familien eller på arbejdspladsen, og sørger for, at alting fungerer. Huset skinner, maden er klar til tiden, tøjet er vasket og strøget, på jobbet bliver opgaverne eksekveret til tiden, hellere 120% perfekt end de 100%, som plejer at være rigeligt.
I denne artikel vil jeg belyse, hvordan man kan lære at tage bedre ansvar for sig selv.
Om Biering Terapi: Jeg er uddannet psykoterapeut og parterapeut. Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling. Det er muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, hvis du eller dit parforhold har en krise. Jeg arbejder fra flere klinikker. Både i – og uden for København. Terapi online er også en mulighed.
Det er svært at holde tempoet
Hvad er problemet? Udadtil er der intet problem. Familielivet fungerer, og arbejdslivet kører efter en snor uden en eneste sygedag i årevis. Problemet er, at med årene bliver det sværere og sværere at klare tempoet, og den overansvarlige rammes af depression eller stress og måske ukontrollerede vredesudbrud, som familien er de første til at mærke. Der er opstået en sprække i systemet, som kalder på sætte farten ned.
At miste sin rolle
Den overansvarlige har bare ikke tænkt sig at sætte tempoet ned eller slække på standarden – for hvad er alternativet? Alternativet er, at den overansvarlige mister sin rolle og sin position – og hvem er jeg så? Alternativet er, at den overansvarlige opdager, at det er svært at mærke sig selv. At være i kontakt med sine egne behov. Det er svært at vide, hvad man stiller op med sig selv, hvis man ikke knokler løs for andre. De andre er sært nok ikke særligt taknemmelige. De har ikke bedt om al den hjælp.
At glemme sig selv
Den overansvarlige sætter typisk børnene først. Så jobbet. Så partneren. Og glemmer sig selv. Den overansvarlige ved ikke, at der findes en sund egoisme, som er evnen til at fylde sig selv op. En sund måde at organisere sig på er at sætte sig selv først. Så partneren. Så børnene. Og så jobbet – og fritidslivet.
At bede om hjælp
Den overansvarlige kan på et tidspunkt i livet opleve at blive ramt af en eksistentiel krise, og selv få brug for hjælp. Men det har den overansvarlige aldrig lært at bede om. I stedet kan den overansvarlige ende hos lægen, der giver diagnosen stress eller depression, og en recept på lykkepiller.
At være til besvær
Den overansvarlige vil ikke være til besvær. Det er at belemre andre. Og det er faktisk skamfuldt at gå fra at være den person, der har styr på det hele, til ikke at kunne kontrollere sine egne følelser. At lade sig styre af en vrede. Og af en afmagt over at stå alene med alt ansvaret. Når den overansvarlige nødtvungent smider håndklædet i ringen, hagler det med byger af selvkritiske ord som ”doven, sjusket, uduelig og værdiløs” – gerne med et næsten masochistisk smil på læberne. Den overansvarlige udspyr beredvilligt en hjerteskærende lang remse af selv-nedsættende ord.
Mærk dig selv
Eksemplerne ovenfor er ikke karikerede. Den overansvarlige finder vej både i parterapi og i individuel terapi. Mange gode samfundsborgere har en rem af huden – og det gode er, at også de svære tilfælde er til at arbejde med. Tricket er at begynde at trække vejret. Og mærke sig selv. Og når spørgsmålet kommer: Hvem har lært dig, at livet skal være sådan? Så ligger svaret ofte snublende nær. Der er mange, der har lært at være den pæne pige eller den pæne dreng. Og har haft stor succes med det. Som har vundet stor anseelse, respekt og anerkendelse. Som aldrig har lært at ”lave en Maude”, som en ældre (mandlig) klient betroede mig, at han for første gang efter 40 år på arbejdsmarkedet havde tilladt sig selv. Han blev i sengen en hel søndag (efter endelig at have rettet vreden imod sin alkoholiserede far, og mærket sorgen over at have været så forsømt).
Der er også mange, der har skullet holde sammen på familien, dække over forældrenes misbrug, klippe hækken, holde facaden. Verden ville bryde sammen hvis ikke – troede de. Måske med rette.
Afhængighed og overlevelse
I terapien kan vi tale om ”uheldig socialisering” – et diplomatisk udtryk, som dækker over de store indre dramaer, som foregår inde i et lille barn, som er dybt afhængig af sine forældre, familien og samfundet, det er født ind i. Barnets biologiske instinkt er overlevelse, og det forudsætter at finde nogen (voksne), der kan elske mig og passe på mig, så jeg ikke er den første, der bliver sat ud til ulvene i ødemarken. Hvis det gælder overlevelse er det en billig pris, at sælge ud af sig selv, og afskære de følelser og behov, som er uønskede.
Healing med den sunde egoisme
Healingen består i at genetablere kontakten med alt det forsømte; at mærke de forbudte eller undertrykte følelser, at komme i kontakt med vreden over, at være blevet forsømt, og med sorgen. At konfrontere skammen, og leve med skyldfølelsen over ikke længere at være supermand. Inden en ny balance kan vindes, som tillader at ro og glæde kan indfinde sig. Som udvikler evnen til at give sig selv kærlighed og omsorg og lære den sunde egoisme at kende.
Eksistentialismen i praksis
Gestaltterapi er funderet i eksistentialismen, som handler om VALG – om muligheden for at tage ansvar ved at vælge.
Giv ud af din kærlighed. Giv aldrig ud af din styrke.
Biering Terapi. En støtte, når du skal lære at give slip på ansvaret
Book individuel psykoterapi her
Har I brug for hjælp i parforholdet?
Jeg arbejder fra flere adresser i København samt Køge. Terapi online er også en mulighed. Ring og få en gratis og uforpligtende forsamtale nu, om parterapi er noget for jer – på telefon 28 99 91 77
Eller læs mere om mit tilbud til par her: Parterapiens muligheder
