Parterapi Nordsjælland / Hellerup
Biering Terapi tilbyder professionel parterapi i trygge rammer
Biering Terapi har tidligere haft klinik i Nordsjælland og i Hellerup og tilbyder fortsat parterapi og individuel psykoterapi til klienter fra området. I en overgangsperiode foregår samtaler i klinikker på Østerbro, tæt på Hellerup, på adressen Edvard Griegs Gade 4 samt i Valby – og snart også på Frederiksberg – mens der arbejdes på at etablere en ny klinik i Nordsjælland.
I alle mine klinikker tilbyder jeg parterapi og individuel psykoterapi i trygge og professionelle rammer for jer, der ønsker kvalificeret hjælp til udfordringer i parforholdet eller ægteskabet, og for dig, der søger personlig udvikling, støtte eller forandring hos en erfaren og professionel psykoterapeut.

Parterapien er en hjælp til jer der oplever:
- Konflikter, misforståelser og manglende kommunikation
- Brudt tillid, utroskab og kriser i parforholdet
- Manglende nærhed og afstand mellem jer
- Forskelligheder der skaber uenighed og afstand
- Personlige udfordringer, der presser forholdet
- Skjulte mønstre og gentagne konflikter
Parterapiens formål
Formålet med terapien er at skabe klarhed i jeres parforhold eller individuelle livssituation. Med en respektfuld og undersøgende tilgang hjælper jeg jer med at få indsigt i de mønstre og dynamikker, der påvirker jeres relation. Terapien tilpasses fleksibelt jeres behov, og kan inkludere elementer som mindfulness, kropsbevidsthed og forståelse af seksualitet, hvis det er relevant.
Hvad giver parterapien?
I kan bruge parterapien til at skabe klarhed og ny forståelse og forholde jer dybere til de problemer, der fylder jer, når skuffede forventninger og ensomhed fører til skænderier, tavshed og mindre intimitet.
Parterapi kan også være en støtte i en krise i parforholdet – for eksempel når utroskab bliver opdaget, eller når fortielser og hvide løgne har brudt tilliden.
Når I vælger parterapi hos mig, hjælper jeg jer med at klarlægge jeres grundkonflikt og forstå, hvordan konflikten påvirker jeres samliv. Målet er bedre kommunikation og dybere forståelse for hinandens følelser og behov, så I kan finde nye veje frem sammen.
Parterapien giver jer værktøjer til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde, og hjælper jer med at undgå de magtkampe, som kan opstå i parforhold. Målet er at styrke jeres evne til at respektere forskelligheder og opnå bedre intimitet og nærvær med jer selv og hinanden.
Jeres forskelligheder er et stort potentiale, men kræver øvelse i både at stå op for sig selv, lytte oprigtigt og korrigere hinanden kærligt.
Nogle søger hjælp, fordi sex og intimitet helt er forsvundet, eller fordi begge parter oplever en voksende afstand i forholdet. Andre kommer, fordi de overvejer skilsmisse og har brug for afklaring.
Parterapi kombineret med individuel psykoterapi
I næsten alle parterapi-forløb viser det sig, at udfordringerne ikke kun handler om relationen, men også om personlige temaer, som den ene eller begge bærer med sig. Derfor tilbyder jeg individuel psykoterapi som et naturligt supplement til parterapien.
Her kan den ene af jer – eller I begge – arbejde med temaer som fx stress, angst, depression, lavt selvværd, traumer eller tilknytningsmønstre, der gør det svært at være nærværende i relationen. Parterapi i kombination med individuelle samtaler giver jer mulighed for både at styrke jeres dynamik og samtidig bearbejde de personlige udfordringer, der står i vejen for tillid, nærhed og kontakt.
Ofte stillede spørgsmål om parterapi

Hvor mange gange skal man gå i parterapi?
Det varierer naturligvis fra par til par. Det er muligt hurtigt at opnå overblik og klarhed og se konturerne af en vej frem. Målet er i første omgang en stabilisering, som kan give grobund for optimisme og “en god cirkel”. Det er tillidsskabende, når parret oplever hinandens vilje til at tage ansvar for eget stof. Jeg giver allerede efter første møde min bedste professionelle vurdering af, hvad netop I har brug for. Jeg har alene i 2025 haft 60 par i forløb, og har en god fornemmelse af, hvad der kræves. Jeg opererer pt med små-, mellem- og store pakke-forløb med rabat.
Hvad hvis kun den ene vil i parterapi?
Der er eksempler på, at lysten eller motivationen ikke er lige stor hos begge parter. Typisk tager den ene part initiativet. Når først samtalerne er i gang, og effekten bliver tydelig, oplever langt de fleste, at den anden part bliver mere åben for processen.
Hvad er forskellen på individuel terapi og parterapi?
I parterapi er fokus primært på relationen mellem jer – altså det, der sker imellem jer to. I individuel terapi arbejder man med egne personlige temaer, som fx stress, lavt selvværd eller traumer, der kan påvirke forholdet.
Kombinationen af par- og individuel terapi er en effektiv metode.
Hjælper parterapi altid?
Parterapi kan give klarhed, indsigt og nye muligheder. For nogle par betyder det, at de finder hinanden igen. For andre giver terapien en afklaring og en værdig afslutning på forholdet. Uanset udfaldet får I støtte til at træffe de rigtige beslutninger.
Parterapi – få en større forståelse af jer selv og hinanden
Uanset hvad der udfordrer jer, er der næsten altid skjulte mønstre og ubevidste forventninger, som påvirker relationen uden at I lægger mærke til det. I parterapien får I mulighed for at se disse mønstre tydeligt, forstå de dynamikker der præger jeres forhold, og arbejde aktivt med at ændre dem.
Med konkrete redskaber og en større fælles bevidsthed kan hverdagen begynde at forandre sig. Det åbner for nye muligheder i parforholdet og en mere positiv udvikling – med mere åben kommunikation, større forståelse for hinanden og et stærkere fundament at bygge jeres forhold på.
Erfaren og specialiseret parterapeut i klinikken
Henrik Biering er parterapeut, og tilbyder både par- og individuelle forløb.
Jeg er eksamineret gestaltterapeut MPF (psykoterapeut) med mange års erfaring inden for både terapi og personlig udvikling. Målet med parterapien er at skabe klarhed og åbne for varige forandringer i parforhold. For nogle par er den bedste løsning dog at gå fra hinanden. I de tilfælde kan vi støtte jer gennem processen, så afslutningen bliver værdig, og der skabes trygge rammer – ikke mindst for eventuelle børn.
Præsentation af psykoterapeut Henrik Biering
Hvert år arbejder jeg med 70-80 par og ca 50 individuelle klienter. Som terapeut er jeg direkte og målrettet, men altid med respekt og nænsomhed. Jeg skaber et trygt og fortroligt rum, hvor samtalerne foregår i øjenhøjde og uden fordømmelse. Jeg holder mig fagligt ajour gennem løbende supervision og efteruddannelse. Tavshedspligt er en selvfølge.

Hvordan foregår parterapi?
Parterapi er undersøgende samtaleterapi – det vil sige, at Igennem samtaler i en professionel og tryg ramme får mulighed for at undersøge det, der udfordrer jer. Parterapeuten bruger sin erfaring og indsigt til at stille spørgsmål, skabe klarhed og hjælpe jer med at få øje på de mønstre og dynamikker, der ofte ligger bag konflikterne.
I får et rum, hvor begge parter kan komme til orde, og hvor samtalen holdes på et niveau, hvor I bliver lyttet til og forstået. Det kan handle om tilbagevendende konflikter, forskelligheder i behov, svigt, utroskab eller følelsen af at være vokset fra hinanden.
Parterapien tilpasses altid den enkelte situation. Nogle par har især brug for at arbejde med kommunikation og tillid, mens andre har fokus på at genfinde nærhed og intimitet. Når det er relevant, kan vi som terapeuter inddrage metoder som mindfulness, kropsbevidsthed eller arbejde med seksualitet.
Målet er, at I får en større indsigt i jeres samspil, finder nye måder at møde hinanden på og oplever, at der kan skabes kontakt, forståelse og en ny retning i forholdet – også når frygten for at være gledet fra hinanden fylder meget.
Praktiske oplysninger
Booking foregår nemt via mit online bookingsystem – klik blot på knappen her på siden (nederst) for at bestille en tid.
Hvad koster parterapi?
I parterapi er det ofte en fordel at forpligte sig til et forløb, så der er tid og ro til at arbejde i dybden med jeres udfordringer. Hos Biering Terapi kan I købe klippekort, som giver jer både store rabatter og fleksibilitet. Det betyder, at I kan booke terapisessioner, når behovet opstår – uden at skulle bekymre jer om betaling hver gang.
Den første samtale varer altid to timer. På den måde er der god tid til en grundig introduktion af jeres problematik og til at skabe det rette afsæt for det videre forløb.
Læs mere her: Priser og booking.
Få en gratis og uforpligtende forsamtale
Hvis I som par oplever udfordringer i forholdet – eller er i tvivl, om parterapi er den rette hjælp – kan I starte med en gratis forsamtale med Henrik Biering. Samtalen foregår over telefon og giver jer mulighed for at afklare, om parterapi er det rigtige for jer, inden I beslutter jer for et forløb.