Parterapi efter utroskab

Parterapi efter utroskab: Hjælp til at genopbygge tillid eller finde en værdig afslutning

Parterapi efter utroskab er nødvendig førstehjælp for både jer og jeres forhold. I et trygt og fortroligt rum kan I undersøge, hvad der er sket, hvorfor det skete, og om tilliden kan genopbygges eller I vælger skilsmisse.

Utroskab har dybe konsekvenser – det er en af de mest smertefulde og gennemgribende kriser, et parforhold kan opleve.

Krisen rammer ofte begge parter hårdt og kan kaste lange skygger, hvis den ikke bearbejdes grundigt.

For mange par bliver terapi en afgørende hjælp til at bearbejde de chokerende rystelser, som tillidsbruddet skaber, og til at finde en vej videre – enten sammen eller hver for sig.

Læs om traume efter utroskab – symptomer og faserne i krisen

Hvordan parterapi hjælper efter utroskab

Parterapi kan hjælpe jer med at skabe klarhed over de mønstre og dynamikker, som hindrer jer i at mødes med kærlighed og åbenhed.

En parterapeut støtter jer gennem hele processen, så I kan finde afklaring og enten genfinde hinanden på et stærkere grundlag – eller komme godt videre hver for sig.

Denne artikel besvarer og uddyber nogle af de spørgsmål, der kan opstå i parterapi efter utroskab: Hvilke konsekvenser har utroskab for forholdet? Hvordan påvirker løgne os? Hvorfor er man utro? Hvilke reaktioner kan man forvente? Er det muligt at tilgive?

Om Biering Terapi v/ Henrik Biering: På bloggen deler jeg løbende indlæg om emner som parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling gennem individuel terapi – altid med fokus på at skabe bevidsthed, vækst og dybere forståelse af os selv og vores relationer. Jeg arbejder fra flere klinikker, både i og uden for København, og tilbyder også terapi online. Min tilgang bygger på en dyb forståelse af menneskelige relationer og den forvandlingsproces, der kan opstå i mødet med kriser og udfordringer.

sorg

Hvordan samtaleterapi hjælper efter utroskab

Parterapi kan hjælpe jer med at skabe klarhed over de mønstre og dynamikker, som hindrer jer i at mødes med kærlighed og åbenhed.

En parterapeut støtter jer gennem hele processen, så I kan finde afklaring og enten genfinde hinanden på et stærkere grundlag – eller komme godt videre hver for sig.

Individuel terapi ved siden af parterapi

Individuel terapi kan også være en værdifuld støtte ved siden af parterapien, især hvis gamle sår fra opvækst eller tidligere relationer påvirker jeres forhold.

Uforløste svigt og skjulte sår dukker ofte op i parforholdet, men i trygge rammer kan de bearbejdes og heles gennem øget bevidsthed og ny indsigt.

I kan vælge at integrere individuelle samtaler i parterapien, så både jeres fælles og personlige behov tilgodeses. Sammen med jeres terapeut kan I afklare, hvad der vil være mest gavnligt for jer.

Læs om den første parterapisession – og hvad der sker

Læs også: hvad er utroskab

9 temaer i parterapi efter utroskab: Sådan hjælper det jer

Som jeres parterapeut guider jeg jer gennem de komplekse emner, der opstår efter utroskab, og skaber et trygt rum, hvor både den sårede og den utro part kan udtrykke sig frit.

At bearbejde utroskab kræver mod, tålmodighed og fra begge parter til at finde en vej frem.

De centrale temaer vi arbejder med i terapien:

  1. Forståelse af begivenheden: Hvad skete der egentlig, og hvad var konteksten? Hvorfor skete det, set fra begge parters perspektiv?
  2. Følelsesmæssige reaktioner: Hvordan har den sårede part det? (vrede, sorg, mistillid). Hvordan har den utro part det? (skyld, skam, forvirring). Hvordan håndterer I begge følelserne?
  3. Ansvar og ejerskab: Hvem tager ansvar for hvad? Er der plads til at tage ansvar uden at undskylde utroskaben, men samtidig forstå de bagvedliggende faktorer?
  4. Kommunikation: Hvordan taler I om det, der er sket, uden at eskalere konflikten? Hvad har været vanskeligt at sige højt?
  5. Bagvedliggende dynamikker i forholdet: Hvordan var jeres forhold før utroskaben? Var der uforløste konflikter, manglende intimitet, eller følelsesmæssig afstand? Hvilke mønstre eller ubevidste dynamikker har måske bidraget til situationen?
  6. Tillid og genopbygning: Hvad kræver det for den sårede part at begynde at stole på den anden igen? Er den utro part villig til at gøre, hvad der kræves for at genopbygge tilliden? Hvordan kan I arbejde hen imod større åbenhed og gennemsigtighed?
  7. Grænser og aftaler fremadrettet: Hvilke nye grænser skal sættes for at skabe tryghed i forholdet? Hvilke konkrete aftaler kan laves for at sikre fremtidig tryghed (fx kommunikation, digitale medier, tid sammen)?
  8. Individuelle behov og ønsker: Hvad har hver af jer brug for, for at kunne bevæge jer fremad? Hvordan kan I opfylde hinandens behov uden at miste jer selv?
  9. Forventninger til fremtiden: Ønsker I at blive sammen, eller er der tvivl ? Hvilken vej ser I for jer – sammen eller hver for sig?

Læs 12 principper for god kommunikation – essentielt i helingsprocessen

Hvad gør utroskab ved et parforhold? Konsekvenser og følelsesmæssig påvirkning

Utroskab handler dybest set ikke kun om sex, selvom sex ofte fungerer som en afgørende markør for intimiteten i et parforhold.

Det mest intime rum deles med partneren, og seksuel nærhed bliver for mange symbolet på tilhørsforhold og tillid.

Når der sker utroskab, er det derfor ikke blot et fysisk brud, men et svigt på et dybt følelsesmæssigt og relationelt plan.

Utroskab krænker de uskrevne regler og fælles værdier, der binder parret sammen, og bryder den gensidige forståelse om åbenhed og ærlighed, som danner grundlaget for et sundt forhold.

Læs evt.: hvordan man kommer videre efter skilsmisse

Læs også jeg vil skilles – samtalen

Løgne og dobbeltliv: Hvordan utroskab ødelægger tilliden

At leve et dobbeltliv, hvor man siger ét og gør noget andet, kan have vidtrækkende konsekvenser.

For omtrent en fjerdedel af de forhold, der rammes af utroskab, ender det i skilsmisse.

Arbejdet med at bearbejde traumet og genopbygge tilliden kan være så overvældende, at nogle vælger at opgive.

Følelser som mistillid, skam og svigt kan skabe dybe sår, der gør det svært for parterne at mødes med åbenhed.

Når løgnen trænger ind i forholdet, oplever mange par desuden en følelsesmæssig barriere, der hæmmer kommunikationen og forværrer den smerte, utroskaben har skabt.

Læs om hvordan misforståelser opstår – og hvordan I kommunikerer klart

Særligt hårdt er det for den part, der må konfrontere den smertelige virkelighed af “den eneste ene” i armene på en anden.

Blive sammen eller gå fra hinanden? Tre veje efter utroskab

Reaktionerne på utroskab kan være lige så ødelæggende som den jordskælvslignende påvirkning, selve svigtet har på parrets fundament.

For mange er utroskab et “point of no return,” en grænse, der markerer behovet for en fuldkommen opgørelse.

For at kunne finde hinanden igen må alle kort lægges åbent på bordet, og smerten skal mødes med forståelse og tålmodighed.

Der er grundlæggende tre veje efter utroskab:

  1. Bearbejdning og genopbygning: Parret vælger at dykke ned i krisen sammen, afdække bagvedliggende faktorer og forsøge at genopbygge forholdet på et stærkere fundament. Dette kræver mod, ærlighed og en fælles vilje til at arbejde gennem smerten.
  2. Værdig afslutning: Nogle erkender, at utroskaben har skabt et brud, der ikke kan heles, og vælger at gå hver til sit. Med professionel hjælp kan dette ske på en måde, der respekterer begge parters behov og minimerer unødvendig smerte.
  3. Fortrængning: En tredje vej er at fortrænge oplevelsen og fortsætte som før, muligvis for børnenes skyld eller for at undgå de praktiske og følelsesmæssige omkostninger ved en skilsmisse.

Dette kan dog føre til et forhold præget af uvished og uudtalt smerte, som langsomt kan undergrave både selvtillid og tillid.

Nogle føler sig tiltrukket af denne løsning i første omgang, men erfarer over tid, at den ubearbejdede krise langsomt eroderer forholdet indefra. Den uudtalte smerte kan manifestere sig som distance, bitterhed eller resignation.

Læs om ensomhed i parforholdet – når I lever sammen men føler jer alene

Utroskab kan altså ikke blot skabe afstand, men også blive en mulighed for refleksion og udvikling.

Det kræver dog mod, vilje og ærlighed fra begge parter at skabe en vej videre – hvad enten det bliver sammen eller hver for sig.

Læs også: tillid efter utroskab

tvivl spørgsmål

Hvorfor sker utroskab? Årsager og psykologiske faktorer

Der er bestemt ikke noget enkelt svar på, hvorfor man er utro.

Ofte har den utro selv meget svært ved at forstå det.

Utroskab er sjældent et bevidst forsøg på at ramme den faste partner – selv om hævn også kan være et motiv for nogle, a la “så kan du selv mærke, hvor ondt, det gør”.

I mange tilfælde skyldes utroskaben ensomhed, mangel på næring og sex i forholdet eller uløste konflikter i parforholdet.

Men der behøver ikke altid være noget i vejen med parforholdet.

Det kan slet og ret ske, fordi muligheden opstår, følelserne tager over, og fornuften slår fra.

For den utro kan affæren åbne en dør til sider af sig selv, der før var undertrykte eller ubevidste.

Utroskab kan åbne for en mere vild, fri og passioneret side i personligheden, som hverdagens forudsigelighed og parforholdets rammer ikke altid giver plads til.

Læs om syvårskrisen – når hverdagen tager over

Læs mere om: Lidenskab og begær i langvarige forhold

Det gode parforhold – 10 råd

Hvad tæller som utroskab? Følelsesmæssig vs. fysisk utroskab

Det sker også, at par ikke har samme forståelse af, hvad der egentlig tæller som utroskab.

En bred definition kan være “ikke-aftalt nonmonogami,” hvor den ene part bevidst holder den anden i uvidenhed gennem vildledning, halve sandheder eller løgne.

Utroskab behøver ikke nødvendigvis at involvere fysisk kontakt – en følelsesmæssig forbindelse uden berøring kan være lige så intens og skabe samme afstand til den primære partner.

Hvad er utroskab?

For nogle kan internetporno eller en hemmelig profil på en datingside også føles som utroskab, selv hvis man “bare kigger” eller kun skriver.

Gråzonen udvides yderligere med udveksling af fantasier og billeder, som kun er en smartphone væk.

Hvad der defineres som utroskab, afhænger også af parrets værdier og aftaler – og vurderingen kan ofte være forskellig for den utro og dennes partner.

Behovet for eventyr opstår nemt midt i en hverdag, der langsomt er blevet slidt og grå.

De fleste mennesker søger tryghed i parforholdet, men trygheden kan også være eventyrets største fjende – for tryghed rummer hverken overraskelse eller uforudsigelighed.

Utroskab kan derfor handle om at mærke blodet bruse igen, føle sig levende og finde bekræftelse i nuet.

Det kan være en dagdrøm, der pludselig bliver virkelig, uden at der er taget højde for konsekvenserne.

I vores moderne tid står fristelserne i kø; sociale medier og værdien af at “være herre eller frue i eget liv” er vigtig for mange.

Og hvis parforholdet ikke lever op til forventningerne, kan det føles nemmere at finde afløb for frustrationerne udenfor forholdet end at investere i at holde det levende og lidenskabeligt.

Mænds utroskab: Motiver og mønstre

Der er uden tvivl forskel på kønnenes motiver og måder at være utro på.

Historisk set har det været mere socialt acceptabelt for mænd at være utro end kvinder.

Som forsørgere og patriarker har mænd traditionelt haft mere magt og frihed til utroskab end kvinder i traditionelle kønsroller.

Det er stadig mere socialt accepteret for mænd at være seksuelt aktive med skiftende partnere, end det er for kvinder.

I ungdomsmiljøer kan det endda give mænd social prestige at være “god til at score.”

Mænd er muligvis også lettere at afsløre, da de ofte lægger større vægt på præstation end på relationelle færdigheder og derfor kan være dårligere til at skjule utroskab end kvinder.

Læs også: Når utroskab afsløres

Kvinders utroskab: Følelser, motiver og hemmeligholdelse

Kvinder kan have andre motiver for utroskab end mænd.

Kvinders utroskab antages ofte at have en mere emotionel karakter – at det i højere grad handler om følelser end om sex.

Dette er dog en udbredt opfattelse eller myte, som næppe fortæller hele sandheden.

Der findes sandsynligvis et stort mørketal af kvinder, der er utro, og kvinder er generelt bedre til at skjule deres utroskab, da de stadig i højere grad end mænd risikerer social udskamning.

Kvinder er ofte mere forsigtige og – uden at det skal lyde politisk ukorrekt – bedre til at lyve.

De kan have gode grunde til at skjule deres utroskab, netop fordi det stadig er mindre socialt acceptabelt for kvinder at være seksuelt aktive med skiftende partnere.

Trods ligestilling lever gamle kønsroller videre lige under overfladen.

Kvinder kan også være mere opmærksomme på deres partnere og derfor mere omhyggelige med at skjule alle spor.

Kan man tilgive utroskab? Vejen til tilgivelse og helbredelse

At tilgive utroskab kan sammenlignes med at forsøge at overvinde en dyb sorg – det er en lang proces, som først giver mening, når sårene begynder at hele.

Først når begge parter kan se hinanden i øjnene med tillid og ro, og forhåbentlig har fået en større forståelse for hinandens følelser, kan tilgivelsen blive en reel mulighed.

For mange kræver det både tid og et oprigtigt engagement fra begge sider.

Når den svigtede partner igen mærker tillid og tryghed, støttet af den utro parts oprigtige ansvarstagen og ærlighed, kan tilgivelsen begynde at give mening.

Det handler ikke om at slette det, der skete, men om at finde kærligheden på trods af svigtet: – “Du er en slyngel, men jeg elsker dig med alle dine fejl og mangler.”

Få professionel hjælp: Parterapi efter utroskab i København

Når utroskab sætter forholdet på prøve, og I ikke kan løse udfordringerne alene, kan det være afgørende at få hjælp fra en professionel parterapeut.

En parterapeut kan støtte jer gennem hele processen og hjælpe jer med at finde afklaring – så I enten kan genopbygge forholdet på et stærkere fundament eller finde en værdig vej videre hver for sig.

Relaterede artikler:

  • Hvad er utroskab?
  • Tillid efter utroskab
  • Når utroskab afsløres
  • Hvordan man kommer videre efter skilsmisse
  • Lidenskab og begær i langvarige forhold

Læs om hvad der kendetegner en anbefalet parterapeut

 

Om Biering Terapi v/ Henrik Biering: På bloggen deler jeg løbende indlæg om emner som parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling gennem individuel terapi – altid med fokus på at skabe bevidsthed, vækst og dybere forståelse af os selv og vores relationer. Jeg arbejder fra flere klinikker, både i og uden for København, og tilbyder også terapi online. Min tilgang bygger på en dyb forståelse af menneskelige relationer og den forvandlingsproces, der kan opstå i mødet med kriser og udfordringer.

Ofte stillede spørgsmål om parterapi efter utroskab

Hvor lang tid tager det at komme over utroskab?

Der er ingen fast tidsramme for at bearbejde utroskab. For nogle par tager det måneder, for andre kan det tage et til to år eller mere. Processen afhænger af mange faktorer: hvor dybt svigtet går, om begge parter er fuldt engagerede i helingsprocessen, og hvor god kommunikationen er mellem jer. Det vigtigste er ikke hastighed, men at I får bearbejdet de dybe følelser og genopbygget tilliden grundigt.

Skal både den utro og den sårede part deltage i terapien?

Ja, parterapi kræver at begge parter deltager. Utroskab påvirker forholdet som helhed, og begge parters perspektiver, følelser og behov skal høres og bearbejdes. Derudover kan individuelle sessioner være gavnlige som supplement, hvis der er personlige sår eller mønstre, der skal arbejdes med separat.

Kan man nogensinde stole på sin partner igen efter utroskab?

Ja, det er muligt at genopbygge tillid efter utroskab, men det kræver tid, engagement og ærlighed fra begge parter. Den utro part skal være villig til at være fuldstændig transparent og tage ansvar for sine handlinger, mens den sårede part skal være villig til at arbejde med sine følelser og gradvist åbne op for tillid igen. Med professionel hjælp og dedikation kan mange par faktisk opbygge et stærkere og mere ærligt forhold end før.

Hvornår skal man søge parterapi efter utroskab?

Jo før, jo bedre. Utroskab skaber ofte intense følelser som chok, vrede, sorg og forvirring, og det kan være svært at navigere disse alene. At søge hjælp tidligt kan forhindre, at destruktive mønstre sætter sig fast, og kan give jer redskaber til at kommunikere konstruktivt fra starten. Selv hvis I er usikre på, om I vil blive sammen, kan terapi hjælpe jer med at få afklaring.

Er det normalt at have flashbacks og mistænksomhed længe efter utroskaben?

Ja, det er helt normalt. Utroskab kan opleves som et traume, og flashbacks, invasive tanker og mistænksomhed er almindelige reaktioner. Disse symptomer kan vare i måneder eller længere, især hvis traumet ikke bearbejdes ordentligt. I terapi lærer I at håndtere disse reaktioner og langsomt bygge tryghed op igen, så flashbacks og tvivl gradvist aftager.

Hvad koster parterapi efter utroskab?

Prisen for parterapi varierer afhængigt af terapeut og lokation. Hos Biering Terapi kan du kontakte mig direkte for at høre om aktuelle priser og muligheder. Mange finder, at investering i professionel hjælp er en af de vigtigste beslutninger de kan træffe for deres forhold og fremtid.

Relaterede artikler:

  • Hvad er utroskab?
  • Tillid efter utroskab
  • Når utroskab afsløres
  • Hvordan man kommer videre efter skilsmisse
  • Lidenskab og begær i langvarige forhold

 

Overvejer I parterapi? Læs videre om priser, tider og booking

Skal jeg kontakte dig?

Sendt!

success