Hjælp til parforholdets problemer
Af Psykoterapeut & Parterapeut MPF – Henrik Biering
Erfaringer fra perterapeutens hverdag
Problemer i parforhold opstår i levende relationer mellem partnere, som både vil sig selv og hinanden, og som hver eneste dag må finde den bedste balance mellem at være individ og at være del af et fællesskab. Det kræver højtudviklede sociale og individuelle færdigheder og en ide om, hvad det gode parforhold er. Det varierer, hvordan vi er rustet til at finde denne fine balance og være opmærksomme på både os selv og den anden. Samtidig må vi forholde os til alt det, der er udenfor parforholdet: Samfundets krav og livets daglige udfordringer. Så spørgsmålet er ikke, om parforholdet byder på problemer og kriser – for vi ved godt, at parret ikke bare levede lykkeligt til deres dages ende. Spørgsmålet er: hvilke problemer er problematiske?
Jeg er Henrik Biering, psykoterapeut og parterapeut med egen klinik. Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling. Det er også muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, hvis du eller dit parforhold har en krise. Jeg arbejder fra flere klinikker. Både i København og i Køge. Terapi online er også en mulighed.
Problematiske parforholds-problemer
Problematiske parforholds-problemer er fx konflikter og magtkampe, som ikke lander i fælles forståelse og accept, men i stedet forhindrer begge parter i at føle sig frie og trygge i lang tid. Det er naturligt, at kriser opstår, og det kræver refleksion, forhandling og kompromis. Her er det nemmest, hvis individerne i parret ligner hinanden på forhånd. På den anden side er det mere berigende og udviklende, hvis parret omfavner hinandens forskelligheder og modsætninger. Vi har ikke kun brug for tryghed. Som årene går, kan mange par falde i søvn i trygheden og rutinen. Trygheden er nødvendig, men spændingen og eventyrene er lige så vigtige: at man konstant udfordrer og tester hinanden.
Two becomes one and there are none. Bob Resnick.
Magtkampe i parforhold
Magtkampe er et almindeligt problem i parforhold. Det kan føles som om, den ene af jer altid er den dominerende eller er den, der bestemmer. Det kan være, at den ene af jer altid lader sig overbevise, eller at I begge konkurrerer om at få jeres vilje. Magtkampe er drænende. I sin essens handler magtkampe om at lave om på den anden, så han er lige så klog, stærk, smuk eller følsom som jeg selv. Det bagvedliggende ønske kan være lighed eller ligeværdighed.
Typisk føler den ene part sig underlegen eller utilstrækkelig, og vil ikke indrømme det, hverken overfor sig selv eller den anden. Der er to alternative måder at undgå de direkte konfrontationer på: at opgive sig selv og tilpasse sig den anden – eller at trække sig tilbage og afvise den anden. Begge strategier kan være fornuftige i den enkelte situation for at undgå konflikter. Men dise strategier har en tendens til at blive kroniske og ubevidste, og de kan blive grundlaget for et kærlighedsløst eller kedeligt parforhold.
Ubevidste og fastlåste mønstre
De ubevidste årsager har altid noget at gøre med sider af vores personlighed eller følelser, som vi ikke kan lide hos os selv eller den anden. Disse sider af vores personlighed (skyggesider) provokeres kun frem til overfladen i vores mest intime relationer, dvs i parforholdet. Det er kun ens partner, der kan gøre én så ked af det eller så vred, bange – eller så glad. Hvis disse følelser er svære for os selv at håndtere, så stiller det store krav til ægtefællen om at være hensynsfuld og omsorgsfuld.
Problemet er, at kæresten ikke altid ser det som sin (livs)opgave at tage ansvaret for sin partners følelser. Eller selv hvis han gerne vil det: de lærer aldrig, hvordan de skal gøre det. Et karikeret eksempel: Hvis partneren er en mand, vil han måske bare gerne løse problemet. Hvis partneren er en kvinde, vil hun måske bare lytte og trøste – og ikke nødvendigvis løse det. Så det bedste er selv at lære at mærke og udtrykke og acceptere alle sine egne følelser.
Find mere inspiration i min blog Tegn på dårligt ægteskab
At kommunikere og udtrykke sine egne følelser
At udtrykke egne behov og følelser er ikke altid noget, vi har læst hjemmefra. Det er simpelthen ikke altid ”den måde vi gør det på i min familie”. Så de fleste af os har store huller i vores bagage og værktøjskasse. Vi overleverer holdninger, meninger, værdier og følelser, som vi uden at vide det har overtaget fra vores forældre igennem opdragelse, omsorg og kærlighed. Der er endda mange eksempler på, at opdragelsen, omsorgen og kærligheden har været så mangelfuld, at det kræver en stor indsats fra den enkelte at opnå den basale tryghed og tillid til andre mennesker, som er nødvendig for at indgå i intime og kærlige relationer.
Selvudvikling
At indgå i en forpligtende kærlighedsrelation kræver en vis grad af kendskab til sig selv og egne temaer og værdier – og den mest oplagte læreplads er her parforholdet, hvor mange starter med at sælge ud af sig selv. Man overtilpasser sig og føler sig mere og mere ufri/bundet, splittet mellem relationen og sig selv. Det fører til konflikt og krise, og kriser er erfaringer, vi kan lære af. Man kan læse sig til meget, apropos denne blog og andre. Ellers kan man skyde genvej til at mærke og forstå flere sider af sig selv bedre ved at gå i terapi. Opgaven er her at lære den frygt at kende, som begrænser os, og at sætte ord på, hvad vi længes efter og vil med livet.
Ikke modne eller uforberedte til krav
Det moderne liv stiller os overfor mange valg. Vi har en høj grad af frihed i forhold til vores bedsteforældre. At finde sin egen vej og sin egen mening er en livslang proces. Så når vi er unge og måske hurtigt får børn, er vi ofte overhovedet ikke forberedte på, hvilke krav det stiller til os at indgå i en så forpligtende kærlighedsrelation – og for en stund at skulle sætte os selv og vores egne behov til side. Meningen med livet bliver for nogle par at balancere mellem karriere, børn, hinanden og fritiden.
Så hvem sagde frihed? Det sker at kæden falder af, og det unge par opdager, at de har deponeret al meningen med livet hos den anden, som skal være alt: god ven, elsker, omsorgsperson, et sikkert bolværk eller en klippe. Den anden skal være livsforsikring imod usikkerhed og ensomhed. Ensomheden erstattes i bedste fald af tosomhed, men uden at hver af individerne er i kontakt med eller kender deres egen selvstændige mening med livet. At føle egen mening og retning i livet er det bedste forsvar imod en usund afhængighed af livspartneren.
Forskellige værdier og prioriteringer
En udbredt konflikt opstår, når parret er uenige om, hvad der er vigtigst at prioritere: er det mig selv? Er det børnene? Er det jobbet? Er det partneren? Er det fritidslivet? I parterapien viser det sig ofte, at den ene part sætter børnene over alt andet, og også prioriterer karrieren højere end partneren. Det giver parforholdets udvikling dårlige odds, hvis parret ikke er enige om prioriteringerne – og hvis de måske begge tror, at det gode parforhold skaber sig selv. Hvis job og børn og fritidsliv får mere plads end partneren, så er der ikke timer nok i døgnet til at lære hinanden dybere at kende. Risikoen for at I vokser fra hinanden og kommer i større krise bliver større.
Balancen mellem adskillelse og sammensmeltning
Der er ikke noget bedre end at føle sig som et team. Når I har det godt sammen, kan det føles som om I flyder sammen. Dette kan ske, når I er sammen, og når I gør ting sammen, som I begge synes er sjovt. Men adskillelse er også vigtigt. At I ikke altid skal gøre det samme, men at I begge skal arbejde på at finde den rigtige balance mellem alene- og samværstid. Dette vil hjælpe jer med at skabe et stærkt og givende parforhold.
Modsætninger i parforhold
Det er ganske almindeligt, at den ene part er dårligere til at mærke og udtrykke sine følelser end den anden. Nogle mennesker er overtilpassede og måske konfliktsky, holder mere på sig selv, er mere kontrollerede. Og det hænder, at denne personligheds-profil tiltrækker en mere løssluppen og varmblodig partner, som med lethed både mærker og udtrykker følelser. Vi tiltrækkes ofte af vores modsætning, og det er både godt og ondt. Det gode er muligheden for at lære en masse af hinanden. Krisen opstår, hvis parret ikke kan rumme, værdsætte og respektere hinandens styrker og svagheder, og med magt prøver at lave hinanden om med magt. I værste fald kan irritationer udvikle sig til skænderier og kold luft – og følelser af forladthed og ensomhed kan opstå.
Læs her om Det gode parforhold
Kan intimitet genskabes i et dødt parforhold?
Intimitet forbindes ofte med sex og romantik, men det er mere end det. At være intim er at kunne tænke, føle, sige og gøre hvad man vil i hinandens nærvær, i tillid til at blive mødt med respekt og opmærksomhed. Det er muligt at genskabe intimiteten i et parforhold. Det kræver ofte en bevidst udviklingsproces, hvor fleksibilitet er en vigtig faktor. At være fleksibel indebærer at anerkende partnerens ret til at være sig selv og have sine egne behov, selv når partneren trækker sig tilbage eller isolerer sig. Gennem fleksibilitet kan vi skifte gnidningsfrit mellem intimitet, god kontakt, sund sammensmeltning, tilbagetrækning og isolation.
VIRKELIG PROBLEMATISKE PROBLEMER
De fleste virkelig problematiske problemer udspringer af sammensmeltning (konfluens eller symbiose). Det konfluente par har ikke klare grænser mellem sig, og alle forskelle føles truende i forhold til at miste kærligheden. Det konfluente par er et “vi”, som forsøger at være ens, nogle signalerer vi-et helt ned i påklædningen, som kan være ens. Det konfluente par frygter adskillelse. Konfluens kan være det dybereliggende tema i forhold til:
- kontrol
- jalousi
- misundelse
- psykisk vold
- manglende respekt
- depression
- isolation
Disse temaer behandles selvstændigt her under
Kontrol og kærlighed
I en verden med så mange krav og forventninger vælger mange at forsøge at kontrollere og eje kærligheden. Jeg ved ikke, hvorfor det mest er mænd, som bliver styrende og dominerende, men jeg møder dem ofte i terapien, når konen ikke vil finde sig i det mere. Hun har i starten oversamarbejdet og været enig med manden i, at man fx skal have et seksualliv med hinanden. Men med en vred, jaloux og kontrollerende mand er ægte hengivenhed og intimitet umulig. Kontrollen behøver ikke udmønte sig så ensidigt. Kontrollen kan også bestå i aldrig at føle sig sårbar og afhængig eller blød eller svag. Og i at være på overarbejde med at være ”god nok” og fortjene kærligheden, hvilket er imod kærlighedens væsen. Kærlighed kan ikke købes og ikke fortjenes. Man kan ikke true sig til den heller. Den trives kun i respekt, ligeværdighed, selvstændighed og ansvarlighed.
Problemer med jalousi
Jalousien kan have sin rod i en usikkerhed hos den ene part, som kan være berettiget, hvis den anden part faktisk har været utro eller har bidraget til usikkerheden. Det er væsentligt at have en snak om grænser. Hvor åbent er forholdet? Hvor meget tager I hensyn til hinanden? Det er en vanskelig snak med sårbare og akavede følelser involveret, og det kan nemt eskalere tili forsvar og angreb. Det kan være en god løsning at rede trådene ud og genopbygge tilliden i parforholdet gennem parterapi.
Jalousien kan også være helt ubegrundet i, hvad der foregår mellem parterne. Den kan have sin rod i dårligt selvværd, som ofte stammer fra en barndom, der har været præget af utryghed og mangel på kærlighed og omsorg. I sådanne tilfælde er det klogt at arbejde bevidst med traumerne gennem individuel terapi.
Problemer med misundelse
Misundelse kan også være en af årsagerne til problemer i parforholdet. Misundelsen kan have sin rod i usikkerhed og manglende tillid til hinanden. Det kan være misundelse over hinandens succeser, venner, familie, tid til sig selv, interesser eller andre ting. Nogle gange kan misundelse være positiv, fordi den kan øge ambitionerne. Men hvis den går for vidt, kan den ødelægge tilliden.
Problemer med psykisk vold
Psykisk vold i parforhold hører ikke under kategorien af “normale problemer”, som kan løses med parterapi. Psykisk vold som kontrol, manipulation, trusler, uretfærdig kritik, eller at blive kaldt nedværdigende navne kan være meget skadeligt, hvis det får lov at fortsætte i flere år. Det kan være et symptom på narcissisme eller psykopati hos din partner.
Find mere inspiration i min blog Hvordan kommer man videre efter skilsmisse?
Problemer med manglende respekt
Er der manglende respekt i jeres parforhold? Verbal nedgørelse, fornærmelser, kritik, uanstændig opførsel eller ensidig kontrol er tegn på både personlig ubalance og på et parforhold i krise. Det er uholdbart og vil kun forekomme, hvis den ene af jer, formentlig I begge, er vokset op uden tilstrækkelig respekt og omsorg.
Når parforholdet fører til depression
En dårlig parforholdsrelation kan medvirke til depression. Det kan føles som om, I er fanget i et ondt mønster med manglende tillid, dårlig kommunikation og ubalance. Det er godt at tale med hinanden om jeres følelser, så I kan finde ud af, hvilke ændringer I har brug for at gøre. Depression kan dog opstå af mange forskellige årsager. Læs mere her: hvorfor får man depression
Når parforholdet fører til isolation
Isolation er et andet almindeligt problem i parforhold. Det kan være, at I er kørt fast i et mønster, hvor I begge er begyndt at lukke hinanden ude. Det kan føles hjælpeløst, men det er aldrig for sent at bryde ud af dette mønster. Det kræver begge parters vilje til at åbne op og tale med hinanden om følelser og behov. Dette kan hjælpe jer med at genopbygge den tillid, som er nødvendig for at skabe et sundt og givende parforhold.
Find mere inspiration i min blog Elsker ikke min kone / mand længere
Problemer omkring økonomi
Penge og dårlig eller uansvarlig økonomi kan også være en kilde til problemer. Har I fælles økonomi? Er den ene af jer afhængig af den anden? Og er den anden fx afhængig af spil, gambling eller trøste-shopping? Det er godt at have klarhed og klare retningslinier. Hvis der er stor forskel på jeres indtægt, kan det sagtens påvirke samspillet imellem jer. Det kan være en svær samtale at have, men snakken kan også være en forudsætning for, at I begge kan trække vejret frit, fordi I har en ordning, I begge er tilfredse med. Økonomi rimer ikke på romantik, så her er I i en af de nødvendige forhandlinger, som også er en del af parforholdet.
Penge og dårlig eller uansvarlig økonomi kan også være en kilde til problemer. Har I fælles økonomi? Er den ene af jer afhængig af den anden? Og er den anden for eksempel afhængig af spil, gambling eller trøsteshopping? Det er godt at have klarhed og klare retningslinjer. Hvis der er stor forskel på jeres indtægt, kan det sagtens påvirke samspillet mellem jer. Det kan være en svær samtale at have, men snakken kan også være en forudsætning for, at I begge kan trække vejret frit, fordi I har en ordning, I begge er tilfredse med. Økonomi rimer ikke på romantik, så her er I i en af de nødvendige forhandlinger, som også er en del af parforholdet.
Når problemerne i parforholdet påvirker børnene
Forældres konflikter kan få stor indflydelse på et barns følelsesmæssige udvikling. Den konstante uro er utryg. Hvornår skændes far og mor igen? Er det min skyld? Forældres konflikter og åbenlyse sammenstød påvirker barnets selvværd og stressniveau. Det kan også skabe en angst hos barnet. Ved at tage hånd om jeres parforhold – eller ægteskab – kan I give barnet eller børnene, de rammer, de har brug for til at udvikle sig sundt.
Find mere information i min blog Konsekvenser skilsmisse
Sidder I fast i problemerne?
Mange par oplever perioder, hvor krise synes at blive en del af dagsordenen. Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre for at komme videre. For nogle kan det være en god idé at opsøge en parterapeut. Parterapeuter har specialiseret viden om parforhold, og kan hjælpe med at finde de bagvedliggende årsager og løsninger på jeres problemer. Hos en parterapeut kan I arbejde med problemerne, så I som par kan vokse sammen igen. På den måde kan I få bearbejdet de uhensigtsmæssige mønstre, som er opstået i jeres samliv, og få løst eventuelle konflikter.
