Hvad er forsvarsmekanismer? Bliv klogere på de psykologiske forsvar i parforhold og relationer
Af Psykoterapeut & Parterapeut MPF – Henrik Biering
Forsvarsmekanismer er de ubevidste psykologisk strategi, vi bruger til at beskytte os selv mod smertefulde følelser, svære tanker og konflikter, vi ikke er klar til at håndtere. Disse mekanismer udvikles tidligt i livet og er livsvigtige for os som børn, da de hjælper os med at navigere i en ofte overvældende verden. Som voksne kan disse forsvar dog skabe problemer, fordi de påvirker vores evne til at være ærlige og åbne, især i tætte relationer som parforhold.
I nære relationer bliver forsvarsmekanismerne ekstra tydelige, da vores mønstre og reaktioner spejles gennem vores partners blik. Forsvarsmekanismer kan her stå i vejen for ægte kontakt, fordi de begrænser vores evne til at vise sårbarhed og autentiske følelser.
På denne side kan du læse mere om, hvordan disse forsvarsmekanismer fra barndommen kan påvirke vores voksne liv og relationer. Ordet ”forsvarsmekanismer” relaterer her til gestalt-psykologien. En mere positiv ladet betegnelse for det samme er ”beskyttende lag” eller beskyttelses-mekanismer.
Om Biering Terapi: På bloggen deler jeg løbende indlæg om emner som parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling gennem individuel terapi – altid med fokus på at skabe bevidsthed, vækst og dybere forståelse af os selv og vores relationer. Jeg arbejder fra flere klinikker, både i og uden for København, og tilbyder også terapi online. Min tilgang bygger på en dyb forståelse af menneskelige relationer og den forvandlingsproces, der kan opstå i mødet med kriser og udfordringer.
Forsvarsmekanismer i parforhold
I parforhold kan forsvarsmekanismer som introjektion, konfluens, deflektion og projektion være særligt fremtrædende. Disse mekanismer kan forvrænge vores opfattelse af hinanden og påvirke kommunikationen. Ved at forstå, hvordan disse mekanismer fungerer, kan vi begynde at se, hvordan de påvirker vores interaktioner og forhindrer os i at komme dybere i kontakten. I dette indlæg vil vi udforske, hvordan hver forsvarsmekanisme udspiller sig i nære relationer, og hvordan vi kan blive mere opmærksomme på dem for at styrke intimiteten og den følelsesmæssige forbindelse med vores partner.
At modnes som menneske
Når vi begynder at forstå os selv gennem de ubevidste forsvarsmekanismer der har magt over os, tager vi vigtige skridt mod at modnes som mennesker og blive mere hele. Vi ser, at disse mekanismer fungerer som filtre, der beskytter os mod at blive overvældet af både vores indre og ydre verden.
I takt med at vi modnes, får vi øje på, hvordan vores forsvarsmekanismer påvirker vores måde at være i relationer og håndtere udfordringer på. Især i nære relationer kan disse mønstre forme vores reaktioner og præge vores tilknytning. Når vi bliver bevidste om dem, får vi mulighed for at bryde gamle mønstre, som ikke længere tjener os, og skabe mere nærvær og dybere kontakt. Denne proces er en væsentlig del af at blive voksen og finde vores egen autentiske måde at være til stede i verden på.
Som voksne kan vi også opdage, at mange af de ting, vi tror på, slet ikke er vores egne værdier eller overbevisninger. En vigtig del af at blive voksen og selvstændig er netop at finde frem til, hvad vi selv mener og står for. Ofte indser vi, at nogle af de følelser og tanker, vi bærer rundt på, faktisk stammer fra andre – de er såkaldte introjekter, overbevisninger, vi har “slugt råt” uden at stille spørgsmål.
Alt, hvad vi ved om verden, har vi lært fra vores mor og far. Det, de kunne lide, kunne vi også lide. Det, de ikke brød sig om, og det, de undgik, undgik vi også. Det var ret smart. Når mor stoppede for rødt, gjorde vi det også. Så blev vi ikke kørt ned. Og når vi mente det samme som far, undgik vi konflikter. Vi blev ikke udstødt. Vi var gode nok. Vi hørte til her.
Læs også: hvad er en dårlig relation
Konfluens som forsvarsmekanisme
Konfluens betragtes som en form for forsvarsmekanisme, især inden for Gestaltterapi. Konfluens handler om at opløse grænserne mellem os selv og den anden. Når vi er i konfluens, smelter vi nærmest sammen med vores partner og mister fornemmelsen af, hvor vi selv starter, og hvor den anden slutter. I parforhold kan konfluens føre til, at vi undertrykker vores egne behov og holdninger for at undgå konflikt eller af frygt for at miste forbindelsen.
Konfluens bryder sig ikke om forskellighed og forsøger at gøre alting ens. Den konfluente person kan ikke lide at sige ”jeg”, men foretrækker at bruge ”vi” eller ”man”. Konfluente par skjuler uenigheder og modsætninger. De undertrykker enhver form for selvstændighed. Konfluens er nært forbundet med symbiose. Hvis symbiosen mellem mor og barn brydes for tidligt, kan det kaste barnet ud i kaotiske følelser, hvor det ikke ved, om det hører til.
Selvom konfluens kan skabe en følelse af intimitet og samhørighed, kan den også hæmme selvstændighed og autenticitet, hvilket på sigt kan føre til frustration og følelsen af at miste sig selv i forholdet. I praksis betyder det også, at vi undgår at mærke og udtrykke vores egen individualitet og grænser, fordi vi er bange for at miste forbindelse til den anden eller skabe konflikt. På den måde fungerer konfluens som en forsvarsmekanisme mod sårbare eller svære følelser, som frygt for afvisning, ensomhed eller vrede.
Læs også om: skænderier i parforhold
Det modsatte af konfluens – egotisme
Det modsatte af konfluens er egotisme – ikke at forveksle med egoisme. Hvor egoisme handler om selvcentrering og at prioritere egne behov over andres, er egotisme en forsvarsmekanisme, hvor personen kun stoler på sig selv og undgår dybere tilknytning til andre. Den egotistiske person holder sig på afstand, undgår følelsesmæssig afhængighed og har en tendens til at lukke sig om sin egen verden.
Et velkendt eksempel på egotisme er den gamle lærer, som år efter år underviser ud fra de samme tekster uden at forny sin undervisning eller engagere sig personligt. Denne lærer lærer aldrig elevernes navne, holder sig følelsesmæssigt på afstand og undgår at lade relationen til eleverne påvirke sig. Egotisme bliver her en beskyttelse mod følelsesmæssig involvering og det uforudsigelige i menneskelige relationer.
Undgåelse på bekostning af egen autenticitet
Ved at undgå disse følelser opretholder vi en falsk følelse af harmoni og sikkerhed i relationen, og føre til, at vi mister kontakten til vores egne behov og længsler. Det kan skabe en underliggende spænding, fordi vi føler os fangede eller utilfredse uden nødvendigvis at forstå hvorfor. Ved at blive opmærksomme på konfluens kan vi begynde at genopdage og udtrykke vores egne behov, hvilket styrker både vores individualitet og vores evne til at være i et sundt, balanceret forhold. Vi kan lære at finde en balance mellem samhørighed og selvstændighed, og opretholde en sund forbindelse til vores partner uden at miste os selv.
Deflektion som forsvarsmekanisme
Deflektion er en forsvarsmekanisme, som vi ofte ubevidst bruger til at undgå dybere kontakt med vores egne eller andres svære følelser. Når noget føles for sårbart, ubehageligt eller intenst, kan vi deflektere ved at skifte emne, lave sjov eller på anden måde fjerne opmærksomheden fra det, der er svært at håndtere. I parforhold optræder deflektion ofte, når vi føler os truet af intimitet eller frygter at blive konfronteret med følelser, vi ikke er klar til at rumme. Ved at aflede os selv og vores partner undgår vi de dybere samtaler og sårbare øjeblikke, som ellers kunne føre til større følelsesmæssig nærhed.
Når deflektion bliver en fast strategi i relationen, kan det skabe afstand og frustration, da vi ikke får mulighed for at udtrykke eller opleve vores følelser fuldt ud. For eksempel kan vi begynde at tale om overfladiske emner, ændre fokus eller endda lave sjov på tidspunkter, hvor den anden ønsker en mere seriøs og følelsesladet samtale. Denne undvigelsesmanøvre kan beskytte os på kort sigt, men det forhindrer ærlig og autentisk kontakt, hvilket er fundamentet for et dybt og nærende forhold.
Et billede på deflektion er at kaste vand på en gås. Gåsefjerene afviser vandet, ligesom den deflektive person afviser kontakt. Der er mange måder at afvise kontakt på. Man kan lukke ørerne – eller ”lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.” En anden måde er at tale meget og ikke lade andre komme til orde. Ordene kan bruges til at holde andre på afstand, og så længe den anden ikke kommer til orde, behøver jeg ikke at mærke mig selv.
Når vi bliver bevidste om vores brug af deflektion, får vi mulighed for at øve os i at være mere til stede og åbne i vores relationer, selv når det er udfordrende. Dette kan forhindre, at vores partner føler sig overset eller afvist, og vi kan lære at holde fast i kontakten, selv i ubehagelige øjeblikke. På den måde skaber vi en dybere og mere autentisk forbindelse, hvor både vi og vores partner får plads til at være ærlige og sårbare. Dette kan styrke intimiteten og tilliden i forholdet.
Projektion som forsvarsmekanisme
Projektion er en klassisk forsvarsmekanisme. Den fungerer som en ubevidst proces, hvor vi tillægger andre de følelser, tanker eller impulser, som vi selv har, men som vi ikke vil eller kan acceptere hos os selv. Projektion hjælper os med at “komme af med” disse ubehagelige følelser ved at se dem som noget, der kommer fra andre i stedet for at erkende dem som en del af vores egen indre oplevelse.
I parforhold kan projektion føre til misforståelser og konflikter, da vi kommer til at reagere på den anden ud fra noget, der måske primært foregår i os selv. For eksempel kan vi føle os utilstrækkelige, men i stedet for at erkende denne følelse projicerer vi den over på partneren og beskylder dem for at være kritiske eller nedladende. Projektion er en måde at håndtere svære følelser på uden at tage fuldt ansvar for dem, men det kan skabe distance og utryghed i relationen.
Når vi bliver opmærksomme på, at vi projekterer, kan vi begynde at tage ansvar for vores egne følelser og derved styrke kontakten til vores partner. Det kræver mod at vende blikket indad og erkende vores egne sårbare sider, men det kan også føre til mere ærlighed, dybde og intimitet i relationen. Det vil giver plads til en mere ærlig og åben dialog med vores partner. Vi kan også begynde at se hinanden i et mere klart lys.
Læs også: hvad er et godt parforhold
Det man siger, er man selv
Den gamle børneremse rummer en vis sandhed: “Det, man siger, det er man selv.” Man kan ikke se noget i andre, som man ikke genkender fra sig selv. I terapien – og i livet – er det muligt at lære at trække sine projektioner tilbage til sig selv og blive bevidst om, at de netop kun er projektioner. De siger en smule om den anden og en hel del om mig selv. Andre ord for projektioner kan være “forestilling” eller “fordom.” Det kendetegner psykisk sundhed at kunne trække sine projektioner tilbage og være fleksibel, rummelig og åben.
Læs også: hvad er skyggesider
Retroflektion som forsvarsmekanisme
Den sidste forsvarsmekanisme, jeg vil nævne her, er retroflektion. Det handler om at vende følelser, impulser og handlinger indad mod sig selv, ofte i stedet for at udtrykke dem eller rette dem mod andre. Den retroflektive person holder sine følelser og behov tilbage, ofte for at undgå konflikter eller tage hensyn til andres følelser og grænser.
Det kan være en værdifuld egenskab at kunne give plads til andre, når det sker bevidst og med omtanke. Men hvis man ubevidst har en vane med altid at undertrykke egne behov og impulser, kan det føre til selvkritik, frustration og en følelse af ikke at være til stede i sine relationer. I terapi kan det være gavnligt at undersøge denne tendens – hvad ligger bag, og hvilke følelser bliver holdt tilbage? At blive bevidst om retroflektion kan åbne op for nye måder at være i kontakt med sig selv og andre, hvor man tager sine egne behov alvorligt uden at give køb på hensynet til andre.
Brug terapi til at blive bevidst om egne forsvarsmekanismer
Du kan sikkert kende de fleste af disse forsvar fra dig selv, for vi har dem alle i os. Kunsten er at lære at gennemskue, hvordan og hvorfor vi bruger forsvarene – og om de er gode for os.
En af de første skridt i terapi er at opdage hvordan vi ubevidst bruger forsvarsmekanismer, til at beskytte os mod svære følelser og situationer. Gennem samtaler enten individuelt eller i parterapi, bliver du gradvist mere bevidst om, hvordan disse mekanismer påvirker dine relationer og dit forhold til dig selv. Ved at få øje på dine forsvar kan du lære at sætte dem til side, når de ikke længere tjener dig – og i stedet møde dine egne følelser og din partner med ægte nærvær.
I terapien undersøger vi sammen, hvordan dine reaktioner og mønstre opstået, og hvordan de påvirker dit liv som voksen. Denne proces åbner op for dybere indsigt og skaber mulighed for at bryde gamle vaner, så du kan opbygge stærkere og mere autentiske relationer. Hvis du ønsker at få mere kontakt med dig selv og dine nærmeste, er terapi en stærk vej til at skabe varige forandringer. Tag det første skridt i dag, og oplev, hvordan bevidsthed om dine forsvar kan give dig et rigere og mere meningsfuldt liv.
Overvejer du og din partner samtaler hos en parterapeut eller individuel terapi? Læs mere om: priser, tider og booking af parterapi. Det er altid muligt at få en gratis og uforpligtende samtale – før du eller I beslutter jer for terapi.
