Af Psykoterapeut & Gestaltterapeut MPF – Henrik Biering
Dårlige relationer: 7 tegn på en usund relation – og hvad du kan gøre
Føler du dig drænet efter at have været sammen med et bestemt menneske? Går du og venter på konflikten, næste gang I skal ses? Eller undgår du måske ligefrem at tage telefonen, når vedkommende ringer?
En dårlig relation er en relation, hvor enten du, den anden eller I begge mistrives i samværet. I en dårlig relation fylder gode stunder ikke nær så meget som konflikter, misforståelser, chikane, personlige angreb, ubehagelig stilhed og følelsesmæssig kulde. Det udmattende er, at dårlige relationer kan opstå overalt: med venner, kolleger, chefen, familiemedlemmer, partnere eller naboer. Og det vanskelige er at vide, hvornår du skal kæmpe for relationen – og hvornår du skal gå.
Om Biering Terapi: Har du et ønske om at skabe forandringer i dit liv? Mangler du indsigt i, hvad der skaber problemerne i dit liv? Så er det muligt at booke mig til individuel terapi, hvor du arbejder med de forhold og situationer, der giver dig vanskeligheder. Her på bloggen skriver jeg indlæg om terapi, relationer og personlig udvikling.
7 tegn på en usund eller toksisk relation
Hvordan ved du, om en relation er dårlig? Her er de mest almindelige advarsels-signaler:
1. Du føler dig drænet og udmattet efter samvær
I stedet for at føle dig energifyldt og glad, mærker du træthed, tomhed eller irritation. Du har måske brug for timer eller dage til at “komme dig” efter et møde eller en samtale.
2. Du føler dig ikke set, hørt eller mødt
Dine følelser, behov og perspektiver bliver overhørt eller nedprioriteret. Samtalen handler altid om den anden, eller dine bidrag bliver mødt med afvisning eller ligegyldighed.
3. Du går på æggeskaller og censurerer dig selv
Du tænker dig nøje om, før du siger noget, fordi du er bange for den andens reaktion. Du skjuler dele af dig selv for at undgå konflikt, kritik eller afvisning.
4. Konflikt er normen, ikke undtagelsen
I skændes ofte, og selv små ting kan eskalere til store konflikter. De gode stunder er sjældne, og du mærker en konstant underliggende spænding.
5. Du føler dig kontrolleret, kritiseret eller nedgjort
Den anden person forsøger at styre dine valg, kritiserer dig konstant, eller får dig til at føle dig lille, dum eller utilstrækkelig. Du begynder at tvivle på dig selv og dit værd.
6. Der er ingen gensidig respekt eller lige vilkår
Relationen føles ubalanceret. Du giver langt mere, end du får. Dine grænser bliver ikke respekteret, og der er ingen reel dialog – kun monologer.
7. Du føler dig fanget eller bundet
Selv om du ved, relationen ikke er god for dig, føles det umuligt at forlade den – enten af skyld, angst, økonomiske årsager eller fordi I er familie.
Hvordan opstår usunde relationer?
En dårlig relation opstår, når forholdet mellem mennesker er præget af mistro og modstand, frem for tillid og åbenhed. Vi behøver ikke elske alle, men det er vigtigt at kunne håndtere sig selv og andres forskelligheder. Det handler i høj grad om at have sociale kompetencer, en vis grad af følelsesmæssig modenhed, selvindsigt og psykisk overskud.
Det komplekse er, at vi ikke altid kan forlade en situation eller et menneske, selv om relationen er dårlig. Kunne vi til enhver tid bare gå, ville vi aldrig lære os selv rigtig at kende. Og det ville være upraktisk. Enten fordi vi ikke selv ønsker det, eller fordi det vil have store omkostninger bare at gå. Man kan derfor nemt føle sig fanget eller bundet i en dårlig relation uden at ville det.
Hvorfor har dine relationer så stor betydning for dit helbred?
Gode og sunde relationer og livskvalitet er to sider af samme sag, og særligt de helt nære relationer har stor betydning. Hvordan relationen til dine børn eller søskende udvikler sig, og hvem du vælger at gifte dig med eller bo sammen med.
Relationerne på arbejdspladsen er livsvigtige også, og i takt med, at krav om effektivitet og kontrol øges, ses flere og flere stress-relaterede sygemeldinger. Det kan være farligt at blive for længe i et usundt arbejdsmiljø. Ved stress vænnes kroppen til overlevelse, og lukker af for alle advarselslamperne om, hvordan vi egentlig har det. Der skal en del bevidsthed til at gå imod strømmen og sygemelde sig. Her vil opbakning fra gode venner og familie være en stor hjælp. Hvor gode er vi selv til at række ud og bede om den hjælp? Det er mange af os rigtig dårlige til, særligt når vi er vant til at klare alting selv – som et stivnet forsvar imod at være afhængige af andre – i angst for afvisning og for ikke at fortjene omsorgen.
Dine relationer som voksen: Spejlet af din barndom
Mennesker har brug for andre mennesker. Det er en ren overlevelsesmekanisme, der starter, når vi bliver født. Et nyfødt barn har en eneste opgave: at finde nogle voksne, der vil give næring, omsorg, kærlighed og støtte i de mange år, det tager at lære at klare sig selv.
Når et lille barn begynder at undersøge verden, sker det i små skridt. Barnet tager på små ture, i starten bare få skridt, før det vender tilbage for at sikre sig, at mor stadig er der. Som voksne er vores trivsel stadigvæk, i høj grad, betinget af, om vi hører til i en gruppe eller i en familie. Vi vil altid i en eller anden grad være afhængige af andre menneskers anerkendelse, bekræftelse og omsorg. Ellers får vi svært ved senere hen at indgå i værdifulde relationer.
Det kan være pinefuldt og lidelsesfuldt at være i en eller flere relationer som voksen, hvor du ikke føler dig set, hørt eller mødt af andre. Eller ikke selv ved, hvad det vil sige, at se, høre eller møde andre. Det kan føre til ensomhed i voksenlivet, da det bliver svært at fastholde gode relationer og skabe netværk.
Krise i parforholdet? Find mere inspiration i min blog Hvordan kommer man videre efter skilsmisse.
Eller læs min blog Elsker ikke min mand/kone mere.
Hvad bestemmer dine sociale kompetencer?
Nogle mennesker har stærke sociale kompetencer, og passer ind alle steder, mens andre har svært ved at finde venner og passe ind. Du har sikkert mødt typen, der altid falder i hak med sine omgivelser? Og typen, der evigt synes at være en outsider? Svaret på, hvorfor der er så stor forskel, finder du i din egen historie. Vores sociale kompetencer er ofte styret af, hvilken rolle du havde i din familie og de erfaringer, du gjorde dig som barn. Blandt andet:
- Hvilken grundstemning der var i din familie
- Om dine forældre var kærlige og nærværende
- Om du havde søskende, og om du var ældst eller yngst
- Om du havde mange at lege med, eller var overladt til dig selv
Vi ER vores relationer – og spejlet viser os selv
At vi er vores relationer betyder, at vi ingenting er alene. Vi er meget mere afhængige af andre mennesker, end det kan føles som, når vi bare synes, vi klarer os selv. De tanker og følelser, andre mennesker aktiverer i os, siger en masse om, hvordan vi ser og oplever os selv. En almindelig opdagelse er, at når man bliver gode venner med sider af sig selv, som man før undertrykte eller bare ikke brød sig om i sig selv, så kan man bedre rumme og acceptere de samme sider hos andre mennesker. De fleste af os forsøger i en eller anden udstrækning kun at vise vores pæne og stuerene sider frem, og fornægter eller skjuler skyggesiderne – fordi vi engang er blevet fortalt eller har lært, at disse sider var grimme, forkerte eller skamfulde. Vi har så at sige slugt andres (vores forældres og kulturens) værdier råt, uden at mærke efter. Derfor er der en sandhed i mantraet:
”Du skal være så beskidt, som du er” (citat Bent Falk).
D.v.s. stå ved dig selv, tag din plads, lær at sige NEJ – i stedet for at lytte for meget til, hvad moster Oda lærte dig, da du var barn.
Medaljen er autencitet – at leve livet i overensstemmelse med dine egne følelser, længsler, behov og værdier. Så snart det sker, tiltrækker du mennesker, der kan lide dig som den, du er. Og den rolle, du spillede før, mister sin relevans.
Hvornår skal du kæmpe for relationen – og hvornår skal du gå?
Dette er det sværeste spørgsmål i enhver dårlig relation. Og svaret er ikke entydigt. Men her er nogle retningslinjer:
Kæmp for relationen, hvis:
- Begge parter er villige til at arbejde på relationen
- Der er gensidig respekt, selv i konflikter
- Problemerne handler om mønstre, ikke misbrug eller manipulation
- I stadig kan tale sammen og finde løsninger
- Der er kærlighed, omsorg eller værdi i relationen værd at bevare
Overvej at gå, hvis:
- Der er tale om emotionelt eller fysisk misbrug
- Den anden ikke vil anerkende problemerne eller tage ansvar
- Du konstant føler dig lille, utilstrækkelig eller forkert
- Relationen påvirker dit helbred negativt (stress, angst, depression)
- Du har forsøgt at ændre dynamikken uden held
- Du bliver ved at gentage de samme destruktive mønstre
3 skridt til at håndtere dårlige relationer – hvad kan du gøre?
Hvad gør vi da, når vi ikke føler os set, hørt og mødt af de andre? Eller ofte oplever konflikter med venner, kolleger eller familien? Du kan forlade dine venner. Du kan også sige et job op, og finde et nyt. Men når det kommer til familien, bliver det straks sværere. Er der tale om et tema eller mønster i dit liv? Så kan du vælge enten på egen hånd eller i terapi at arbejde med situationen. Her er tre konkrete skridt:
1. Undersøg din egen andel
Hos en terapeut kan du undersøge, hvad din andel i din dårlige relation er. Måske:
- Spænder dine sociale kompetencer ben for dig?
- Har du svært ved at sætte grænser for dig selv?
- Finder du dig i for meget fra andre?
- Gentager du mønstre fra din barndom?
- Tiltrækker du konsekvent de samme typer mennesker?
2. Få indsigt i dine temaer
Når du opdager, hvilke temaer og kvaliteter du selv bringer ind i dine relationer på arbejdspladsen, i familien, klubben eller parforholdet – gør du det muligt at ændre din egen rolle. Både i forhold til dig selv på det indre plan, men også i forhold til din rolle og handlinger i det ydre. Du bliver mere klar på, hvad du skal sige i dine relationer, eller gøre. Du vil vide, hvornår du skal kæmpe for en relation, eller om det er tid til, at du skal gå. Denne indsigt er ofte det mest transformerende skridt.
3. Tag handling – eller acceptér situationen
Det sker jo, at vores relation i forholdet, til teamet og arbejdspladsen er så dårlig, at det er bedre at forlade situationen, mens du arbejder videre med dig selv. At arbejde med sig selv er altid en god idé, hvis gamle temaer og problemer bliver ved med at dukke op – selv i nye relationer. Og hvis du ikke kan forlade relationen lige nu? Så kan du arbejde på at acceptere situationen, sætte sunde grænser og beskytte dit mentale helbred, mens du planlægger din fremtid.
Få professionel hjælp til at navigere i dine relationer
Sidder du fast i en dårlig relation og ved ikke, hvad du skal gøre? Eller ser du et mønster i dine relationer, som du gerne vil forstå og ændre?
I terapi hos mig får du:
- Indsigt i dine relationsmønstre og hvor de kommer fra
- Værktøjer til at sætte sunde grænser
- Klarhed over, hvornår du skal kæmpe – og hvornår du skal gå
- Støtte til at tackle svære beslutninger
- Rum til at mærke og arbejde med dine følelser
Om booking af psykoterapi – individuelt, par og grupper. Du kan booke tid på den klinik, der passer dig bedst. Jeg arbejder fra flere adresser i København samt Køge. Terapi online, er også en mulighed. Ring og få en gratis og uforpligtende forsamtale nu – på telefon 28 99 91 77.
Læs min blog Tegn på at man er vokset fra hinanden
Læs mere på: psykoterapeutens blog
