Af Parterapeut og Psykoterapeut MPF – Henrik Biering
Er det normalt, at parforhold rammes af utroskab? Ja, utroskab kan ramme selv velfungerende og kærlige parforhold. Virkningen af utroskaben er forskellig fra par til par. Utroskab kan være det største chok, et menneske og et parforhold udsættes for. Det kan sætte sig som traumer og splitte familier. Alternativt kan smerten heales og bearbejdes parret imellem – og give plads til, at noget stærkere og bedre kan vokse frem.
Findes der da nogen måde at forebygge utroskab på? Først skal årsagerne til utroskaben afdækkes – det sker sædvanligvis først efter, at utroskaben er kommet for en dag.
Om Biering Terapi: Jeg er uddannet psykoterapeut og parterapeut. Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling. Det er muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, hvis du eller dit parforhold har en krise. Jeg arbejder fra flere klinikker. Både i – og uden for København. Terapi online er også en mulighed.
Kan man elske og samtidig være utro?
Ja, man kan sagtens elske sin partner og alligevel falde for fristelsen. Det er ganske naturligt, da seksualitet og tiltrækning er kræfter, som ligger udenfor vores bevidsthed. Og det er menneskeligt at fejle. Set fra den utro partners perspektiv kan det føles som at få sig selv tilbage. Hensigten er på ingen måde at skade sin partner, men at møde sig selv. At udleve nye eller undertrykte sider af sig selv: den pæne pige eller den gode dreng i os, som vi kender som idealer, konfronteres pludselig med en vild eller en fræk side. En dør i os åbner sig på vid gab. En dør vi måske godt ved findes i os, men som er farlig at gå ind ad. Cocktailen af det farlige, det forbudte og hemmelige, som en affære tilbyder, er måske netop, hvad kærligheden til livspartneren ikke tilbyder. Her er alting velkendt og forudsigeligt og trygt.
Læs her Om begær og lidenskab i langvarige forhold
Idealet om Den eneste ene
I bedste fald er monogamiet ønsket om at finde en at dø sammen med, i værste fald en kur mod skrækken for at leve livet. Det lader sig let forveksle. Adam Philips
Før verdenskrigene, ligestillingen og p-pillen anviste religionen og traditionen os de leveregler og svar, vi havde brug for i livet. Først når vi giftede os, kunne vi have sex. I dag er ægteskabet et individuelt kærlighedsvalg, som for nogle indebærer, at vi efter at have kysset mange frøer stopper med at have sex med andre. I det mindste officielt. Det er et normalt dogme at have seksuel eneret på hinanden, så vi er hinandens ”Eneste ene” og således særligt udvalgte. Det manifesteres med gifteringe, tatoveringer og hængelåse på broer fx – nøglen ruster op i havet. Men der er eksempler på, at kærligheden ikke trives bag lås og slå.
Er både du og din kæreste monogame?
Om vi egentlig dybest set er monogame – begge parter altså – bliver ikke altid afklaret, og måske ved vi heller ikke selv, om vi er det. Måske er vi for unge til at vide det – måske for naive, for tillidsfulde, for forelskede, for idealistiske eller tilpassede? Det er noget af den tvivl og den milepæl af en satsning, som giver mange polterabend-fester deres symbolske betydning. At gifte sig er en overgangsrite: jeg forlader nu ungdommens eksperimenter og dedikerer mig som en stabil og ansvarlig partner, som er værdig som far eller mor til vores kommende børn. I medgang og modgang, som det hedder. Vi vil så gerne eje, fortjene og kontrollere kærligheden.
Læs mere i min blog Skab et godt parforhold
Lav aftaler i parret
Kærligheden er et ideal, parforholdet er virkelighed. Det er godt at kende forskellen. I Parterapien er der eksempler på, at parret slet ikke havde nogen monogami-aftale. Eller at grænserne i aftalen er udefinerede og utydelige. Hvad er tilladeligt? Internet-porno? Chats? Intimmassage hos professionelle? Kys og kram med andre? Fortrolige samtaler med potentielle rivaler – eller ex-kærester? Må vi gå i byen alene, eller gør vi alting sammen? Må vi se gamle venner? Har vi fællesøkonomi, hvad med familiesammenkomster? Vi sliber kanter og knaster af, vi filer og polerer, vi sælger vores frihed dyrt. Men selv ikke det perfekte parforhold garanterer for partnerens evige troskab.
Snak om grænser og forskelligheder
De to individer i parret har normalt forskellige behov, og forskellige grænser – og måske endda andre regler for sig selv end for partneren. Alligevel er det nok mere undtagelsen, der bekræfter reglen, at parret har forholdt sig til og er blevet enige om grænserne. Og selv om de er enige: så er grænser jo til for at blive brudt. Selv i åbne forhold brydes aftalerne. Den forbudne frugt er sært dragende. Det mystiske, uregerlige, nogle gange livsudvidende og befriende i Eros har sin egen insisterende vilde kraft. Som lurer i kulissen og frister, som Sirenernes sang lokkede Odysseus. Der skulle stærke reb og stor selvdisciplin til at binde den græske helt til skibet.
Forebyggende samtaler mellem par
Der er eksempler på, at par undgår de svære og konfronterende samtaler – og heller ikke forholder sig til, at tiderne skifter, årene går, og det kunne give mening at revidere de uskrevne aftaler og eventuelle uudtalte eller uhørte forventninger. Der kan være god grund til at undvige samtalerne, hvis de ender i uforløste skænderier og søvnløse nætter. Men alt, hvad der fejes ind under gulvtæppet, nærer tvivlen og tærer på tilliden.
”Ægteskabets lænker er så tunge, at der skal to til at bære dem, sommetider tre”. Alexandre Dumas.
Par i fastlåste roller
I parterapien møder jeg par, som er velfungerende teams, og som elsker hinanden – men som ikke har nogen tid til, tradition for eller overblik over at forholde sig til smertefulde forskelligheder. Og som derfor bedst kender hinandens ufarlige og ”pæne” eller veltilpassede roller. Det utroskaben kan vise os er, at vi er meget mere end det. Vi kan få øje på hidtil ubevidste personlighedstræk, som er farlige, spændende, vilde og uvisse. Når disse skyggesider får næring og accept, kan de blive bevidste og bringe noget til live i os igen, som før var gemt og glemt. Det gør os mere livfulde, sanselige og livskloge.
Parterapi giver klarhed
Parterapien er for disse par en mulighed for at sætte ord på følelser og længsler, frygt og frustration, som længe har udgjort en tavshedsmur. Muligheden er at flytte fokus fra, hvad partneren har gjort, til hvad jeg selv undlod at tage ansvar for. Muligheden er at nå frem til en fælles indsigt, som ændrer ”dengang du var mig utro” til ”dengang vi havde en livskrise”. Muligheden er at fejre det særlige i forholdet i stedet for at afgrænse det med forbud.
Der findes også enkelte eksempler på, at parret når frem til, at der ikke er mere at bygge kærligheden på. At indse det er en smertelig erkendelse, men sårene læges bedst, når parret afslutter forholdet med klarhed og fælles forståelse.
Læs om parterapi efter utroskab
Læs mere om mit tilbud om parterapi her:
Parterapiens muligheder
