Af Parterapeut og Psykoterapeut MPF – Henrik Biering
Er det normalt, at parforhold rammes af utroskab?
Ja, utroskab kan ramme selv velfungerende og kærlige parforhold.
Forskning viser, at mellem 20-40% af alle parforhold på et tidspunkt oplever utroskab.
Virkningen af utroskaben er forskellig fra par til par. Utroskab kan være det største chok, et menneske og et parforhold udsættes for. Det kan sætte sig som traumer og splitte familier. Alternativt kan smerten heales og bearbejdes parret imellem – og give plads til, at noget stærkere og bedre kan vokse frem.
Om Biering Terapi: Jeg er uddannet psykoterapeut og parterapeut. Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling. Det er muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, hvis du eller dit parforhold har en krise. Jeg arbejder fra flere klinikker. Både i – og uden for København. Terapi online er også en mulighed.
Hvordan opdager man utroskab?
Mange par gennemgår en lang periode med ubevidst viden, hvor noget føles ‘off’, men hvor mistanken er for utænkelig eller skræmmende til at blive formuleret. Typiske tegn kan være:
- Øget emotionel distance eller nedsat interesse i partnerens liv
- Ændret seksuelt mønster – enten mere passion eller tilbagetrækning
- Hemmeligholdelse af telefon, e-mails eller sociale medier
- Fravær eller ændrede mønstre i hverdagen
- Defensiv eller irritabel reaktion på uskyldige spørgsmål
Det er vigtigt at huske, at disse tegn også kan have andre forklaringer. Men hvis flere tegn optræder samtidigt, kan det være værd at åbne samtalen.
Selvom ingen garanti findes, kan bevidst arbejde med forholdet mindske risikoen. Dette indebærer regelmæssige samtaler om relationen, opretholdelse af intimitet og nysgerrighed på hinanden, samt bevidsthed om egne og partnerens behov. Forebyggelse handler ikke om kontrol, men om at skabe et forhold, hvor begge parter føler sig set, værdsatte og levende. Årsagerne til utroskab er komplekse og afdækkes ofte først efter, at utroskaben er kommet for en dag.
De første dage efter afsløringen
Når utroskaben afsløres, indtræder ofte en chok-tilstand. Den bedragne partner kan opleve intense symptomer lignende PTSD: intrusive tanker, hypervigilans, søvnproblemer og følelsesmæssige udsving. Kroppen reagerer på truslen mod relationen som på en overlevelsesudfordring.
I denne fase er det vigtigt:
- At give rum til alle følelser – vrede, sorg, forvirring
- At undgå store beslutninger i akutfasen
- At affæren afsluttes helt, hvis forholdet skal have en chance
- At den utro partner viser ærlig anger og vilje til transparens
- At søge professionel hjælp tidligt i processen
Kan man elske og samtidig være utro?
Ja, man kan sagtens elske sin partner og alligevel falde for fristelsen. Det er ganske naturligt, da seksualitet og tiltrækning er kræfter, som ligger udenfor vores bevidsthed. Og det er menneskeligt at fejle.
Det er dog vigtigt at skelne mellem de forskellige typer utroskab: En impulsiv one-night-stand håndteres anderledes end en langvarig emotionel affære eller et parallelt forhold.
Set fra den utro partners perspektiv kan det føles som at få sig selv tilbage. Hensigten er på ingen måde at skade sin partner, men at møde sig selv.
Samtidig oplever mange utro partners intense følelser af skyld, skam og splitting mellem to verdener. De kan føle sig fanget mellem kærlighed til partneren og tiltrækning til en anden, mellem ansvar overfor familien og egen impuls efter frihed eller autenticitet.
At udleve nye eller undertrykte sider af sig selv: den pæne pige eller den gode dreng i os, som vi kender som idealer, konfronteres pludselig med en vild eller en fræk side. En dør i os åbner sig på vid gab. En dør vi måske godt ved findes i os, men som er farlig at gå ind ad. Cocktailen af det farlige, det forbudte og hemmelige, som en affære tilbyder, er måske netop, hvad kærligheden til livspartneren ikke tilbyder. Her er alting velkendt og forudsigeligt og trygt.
Læs her Om begær og lidenskab i langvarige forhold
Den bedragne partners oplevelse
For den bedragne partner kan opdagelsen udløse en dyb eksistentiel krise. Virkeligheden, som man troede på, viser sig at have været en konstruktion. Fortiden genfortolkes: Hvilke andre løgne har der været? Kan man stole på egne oplevelser og minder?
Mange oplever:
- Forstyrrende tanker og mentale billeder af partneren med den anden
- Overdreven opmærksomhed på partnerens adfærd
- Tab af selvværd og sammenligninger med rivalen
- Vekslen mellem vrede, sorg og desperate forsøg på at genvinde partneren
- Behov for at kende alle detaljer, samtidig med smerten ved at høre dem
Disse reaktioner er normale og forståelige. De er ikke tegn på svaghed, men på at noget fundamentalt vigtigt er truet.
Idealet om Den eneste ene
I bedste fald er monogamiet ønsket om at finde en at dø sammen med, i værste fald en kur mod skrækken for at leve livet. Det lader sig let forveksle. Adam Philips
Før verdenskrigene, ligestillingen og p-pillen anviste religionen og traditionen os de leveregler og svar, vi havde brug for i livet. Først når vi giftede os, kunne vi have sex. I dag er ægteskabet et individuelt kærlighedsvalg, som for nogle indebærer, at vi efter at have kysset mange frøer stopper med at have sex med andre. I det mindste officielt. Det er et normalt dogme at have seksuel eneret på hinanden, så vi er hinandens ”Eneste ene” og således særligt udvalgte. Det manifesteres med gifteringe, tatoveringer og hængelåse på broer fx – nøglen ruster op i havet. Men der er eksempler på, at kærligheden ikke trives bag lås og slå.
Er både du og din kæreste monogame?
Om vi egentlig dybest set er monogame – begge parter altså – bliver ikke altid afklaret, og måske ved vi heller ikke selv, om vi er det. Måske er vi for unge til at vide det – måske for naive, for tillidsfulde, for forelskede, for idealistiske eller tilpassede? Det er noget af den tvivl og den milepæl af en satsning, som giver mange polterabend-fester deres symbolske betydning. At gifte sig er en overgangsrite: jeg forlader nu ungdommens eksperimenter og dedikerer mig som en stabil og ansvarlig partner, som er værdig som far eller mor til vores kommende børn. I medgang og modgang, som det hedder. Vi vil så gerne eje, fortjene og kontrollere kærligheden.
Læs mere i min blog Skab et godt parforhold
Lav aftaler i parret
Kærligheden er et ideal, parforholdet er virkelighed. Det er godt at kende forskellen. I Parterapien er der eksempler på, at parret slet ikke havde nogen monogami-aftale. Eller at grænserne i aftalen er udefinerede og utydelige. Hvad er tilladeligt? Internet-porno? Chats? Intimmassage hos professionelle? Kys og kram med andre? Fortrolige samtaler med potentielle rivaler – eller ex-kærester? Må vi gå i byen alene, eller gør vi alting sammen? Må vi se gamle venner? Har vi fællesøkonomi, hvad med familiesammenkomster? Vi sliber kanter og knaster af, vi filer og polerer, vi sælger vores frihed dyrt. Men selv ikke det perfekte parforhold garanterer for partnerens evige troskab.
Snak om grænser og forskelligheder
De to individer i parret har normalt forskellige behov, og forskellige grænser – og måske endda andre regler for sig selv end for partneren. Alligevel er det nok mere undtagelsen, der bekræfter reglen, at parret har forholdt sig til og er blevet enige om grænserne. Og selv om de er enige: så er grænser jo til for at blive brudt. Selv i åbne forhold brydes aftalerne. Den forbudne frugt er sært dragende. Det mystiske, uregerlige, nogle gange livsudvidende og befriende i Eros har sin egen insisterende vilde kraft. Som lurer i kulissen og frister, som Sirenernes sang lokkede Odysseus. Der skulle stærke reb og stor selvdisciplin til at binde den græske helt til skibet.
Forebyggende samtaler mellem par
Der er eksempler på, at par undgår de svære og konfronterende samtaler – og heller ikke forholder sig til, at tiderne skifter, årene går, og det kunne give mening at revidere de uskrevne aftaler og eventuelle uudtalte eller uhørte forventninger. Der kan være god grund til at undvige samtalerne, hvis de ender i uforløste skænderier og søvnløse nætter. Men alt, hvad der fejes ind under gulvtæppet, nærer tvivlen og tærer på tilliden.
”Ægteskabets lænker er så tunge, at der skal to til at bære dem, sommetider tre”. Alexandre Dumas.
Par i fastlåste roller
I parterapien møder jeg par, som er velfungerende teams, og som elsker hinanden – men som ikke har nogen tid til, tradition for eller overblik over at forholde sig til smertefulde forskelligheder. Og som derfor bedst kender hinandens ufarlige og ”pæne” eller veltilpassede roller. Det utroskaben kan vise os er, at vi er meget mere end det. Vi kan få øje på hidtil ubevidste personlighedstræk, som er farlige, spændende, vilde og uvisse. Når disse skyggesider får næring og accept, kan de blive bevidste og bringe noget til live i os igen, som før var gemt og glemt. Det gør os mere livfulde, sanselige og livskloge.
Vejen til genopbygning af tillid
Genopbygning af tillid efter utroskab er en lang proces, der typisk tager 1-3 år, nogle gange længere. Det kræver indsats fra begge parter:
Fra den utro partner:
- Fuld transparens og ærlighed, også når det er ubehageligt
- Tålmodighed med partnerens gentagne spørgsmål og behov for bekræftelse
- Ægte anger (ikke bare beklagelse over at være blevet opdaget)
- Vilje til at forstå egne motiver og mønstre
Fra den bedragne partner:
- Vilje til at arbejde med traumet i stedet for at forblive i offerrollen
- Gradvist at give slip på hypervigilans når partnerens adfærd viser pålidelighed
- Mod til at være sårbar igen, trods risikoen
- Åbenhed for at se egne bidrag til relationens dynamikker (ikke ansvar for utroskaben)
Processen er ikke lineær. Der vil være gode perioder og tilbagefald. Det er normalt og betyder ikke nødvendigvis, at forholdet er dømt til at mislykkes.
Parterapi giver klarhed
Parterapien er for disse par en mulighed for at sætte ord på følelser og længsler, frygt og frustration, som længe har udgjort en tavshedsmur. Muligheden er at flytte fokus fra, hvad partneren har gjort, til hvad jeg selv undlod at tage ansvar for. Muligheden er at nå frem til en fælles indsigt, som ændrer ”dengang du var mig utro” til ”dengang vi havde en livskrise”. Muligheden er at fejre det særlige i forholdet i stedet for at afgrænse det med forbud.
Der findes også enkelte eksempler på, at parret når frem til, at der ikke er mere at bygge kærligheden på. At indse det er en smertelig erkendelse, men sårene læges bedst, når parret afslutter forholdet med klarhed og fælles forståelse.
Læs om parterapi efter utroskab
Hvornår er det tid at gå?
Ikke alle parforhold skal eller kan reddes efter utroskab. Det kan være den sundeste beslutning at forlade forholdet, hvis:
- Den utro partner ikke viser ægte anger eller vilje til at ændre sig
- Utroskaben gentager sig
- Du mærker, at du bliver mindre end dig selv ved at blive i forholdet
- Forholdet var usundt eller dysfunktionelt også før utroskaben
- Din intuition fortæller dig, at tilliden aldrig vil kunne genopbygges
At vælge at gå kan være en handling af selvværd og selvrespekt. Det er ikke et nederlag, men en erkendelse af, hvad du har brug for for at leve et autentisk liv.
Hvis der er børn
Børn mærker spændingerne i hjemmet, selv når forældre tror, de skjuler dem. Afhængigt af børnenes alder er der forskellige tilgange:
- Yngre børn behøver ikke detaljer, men kan få at vide, at mor og far har noget svært, de arbejder på
- Teenagere kan håndtere mere information, men skal beskyttes mod at tage parti eller blive fortrolige
- Voksne børn kan ofte rumme mere sandhed, men stadig uden at få alle detaljer
Det vigtigste er at forsikre børnene om, at de ikke er skyld i forældrenes problemer, og at de altid vil være elsket af begge forældre.
Læs mere om mit tilbud om parterapi her:
Parterapiens muligheder
