Er jeres forhold blevet ramt af utroskab, og kæmper I med at finde vejen videre?
Af Parterapeut og Psykoterapeut MPF – Henrik Biering
Utroskab kan være en dybt smertefuld oplevelse, der gør det svært at komme videre – uanset om I vælger at blive sammen eller gå hver til sit. Her kan du finde støtte til at navigere i de svære følelser og valg, der følger. Som parterapeut og psykoterapeut hjælper jeg par med at undersøge, om det er muligt at genopbygge tilliden og skabe en ny begyndelse. For dig, der står alene, tilbyder jeg individuel terapi som støtte til at finde din vej frem.
Om Biering Terapi: På bloggen deler jeg løbende indlæg om emner som parforhold, parterapi, relationer og personlig udvikling gennem individuel terapi – altid med fokus på at skabe bevidsthed, vækst og dybere forståelse af os selv og vores relationer. Min tilgang bygger på en dyb forståelse af menneskelige relationer og den forvandlingsproces, der kan opstå i mødet med livets kriser og udfordringer.
At forstå og hele efter utroskab
Uanset om I vælger at gå hver til sit eller blive sammen, er det afgørende at adressere, hvad der er sket, og hvorfor det skete. Utroskab er komplekst og sætter ofte stærke følelser i gang, som kræver tid at forstå og bearbejde. Ved at dykke ned i årsagerne kan I få en dybere indsigt i jer selv og jeres relation, hvilket ikke kun fremmer heling, men også sikrer, at såret fra utroskaben ikke hænger fast og forhindrer jer i at komme videre.
En af de mest almindelige bagvedliggende årsager til utroskab er dårlig kommunikation og manglende intimitet. Følelser af ensomhed, at være overset, ignoreret eller ikke værdsat i parforholdet kan øge risikoen for, at en af parterne søger noget udenfor forholdet. Men det er ikke altid så enkelt. Nogle mennesker bliver utro uden selv at forstå hvorfor – måske lod de sig rive med af en ukendt side af sig selv, som først kom frem i øjeblikket. For andre kan utroskab være et udtryk for en dybere modvilje mod at forpligte sig i et monogamt forhold.
Det vigtigste er at tage sig tid til at udrede og forstå situationen. Denne proces hjælper jer ikke bare til at heles, men også til at skabe en stærkere forbindelse til jer selv og eventuelt til hinanden.
Til jer, der vil videre efter utroskab – sammen
Når utroskab rammer, kan det føles næsten umuligt selv at håndtere de voldsomme rystelser og chok, det medfører. Terapi kan støtte jer gennem den første chokfase, hvor både årsager og konsekvenser kan afdækkes. Det er en følelsesmæssigt udfordrende situation, der kræver tid, tålmodighed og en stor indsats fra jer begge.
For at komme videre må I være villige til at investere energi i at arbejde bevidst med jeres roller og mønstre i forholdet – og finde nye veje sammen. Et af de vigtigste områder at fokusere på er jeres kommunikation.
- Det kræver, at I begge tør lytte og udtrykke jeres følelser og bekymringer åbent og ærligt. For at kunne det skal der skabes et trygt rum, hvor I kan tale frit om, hvad der er sket, uden frygt for fordømmelse. For de fleste er det en stor hjælp at få støtte fra en erfaren terapeut, der kan guide jer gennem processen og hjælpe jer med at håndtere både smerten og muligheden for at genopbygge tillid.
Professionel hjælp til par efter utroskab
Som parterapeut har jeg stor erfaring med at arbejde med utroskab. Med hjælp fra en parterapeut kan I hurtigere udvikle en sundere kommunikation og skabe bedre forståelse for, hvordan den anden tænker og føler. En forudsætning for at finde sammen og hele sårene er en åben og ærlig tilgang fra den utro. Den sårede part skal finde sine ben og også tage ansvar for sin egen andel i krisen.
Til dig, der vil videre efter utroskab – alene
Selvom du har forladt din utro partner, er smerten ikke væk. Du står foran en tid, hvor du skal reparere den sorg og det svigt af tillid, som du har være udsat for. Her kan individuel terapi efter utroskab være en vigtig del af helingsprocessen. Når man som du har oplevet utroskab, kan det have dybtgående følelsesmæssige konsekvenser og efterlade en følelse af svigt, vrede og mistillid. Individuel terapi kan hjælpe dig med at bearbejde disse følelser og finde vejen til at komme godt videre i livet. Du kan blive bedre til at kommunikere og sætte grænser i et nyt forhold.
Personlig afklaring efter et brud skaber tryghed
En af de primære mål med individuel terapi efter utroskab er at hjælpe dig med at forstå og håndtere de følelser, der er opstået som følge af utroskaben. Jeg kan hjælpe dig med at identificere og udforske de dybere årsager til de følelser, der opstår – som fx utryghed og frygt for løgne i et nyt forhold – og hjælpe med at finde sunde måder at håndtere dem på. Dette kan omfatte at arbejde med at genopbygge selvværd, håndtere vrede og finde måder at genopbygge tillid på.
En anden vigtig del af individuel terapi efter utroskab er at hjælpe dig med at finde mening og formål i livet igen. Utroskab kan ryste ens grundlæggende tro på kærlighed, tillid og relationer. Jeg hjælper dig med at udforske og genopdage dine personlige værdier, interesser og mål, og med at skabe en ny retning for livet. For dig gælder det om at komme gode og styrket videre med dit liv.
I individuel terapi kan du opdage nye sider af dig selv
Har du oplevet utroskab tidligere? Individuel terapi kan også være en mulighed for at arbejde med eventuelle underliggende problemer eller mønstre, der kan have bidraget til utroskaben. Dette kan omfatte at udforske tidligere traumer, uhensigtsmæssige adfærdsmønstre eller manglende evne til at opretholde sunde relationer. Jeg hjælper dig med at identificere og arbejde med disse områder for personlig vækst og udvikling.
Gennem individuel terapi kan du finde styrke, forståelse og værktøjer til at komme godt videre i livet efter utroskab. Det kan være en proces, der kræver tid og tålmodighed, men med den rette støtte kan man opnå heling, personlig vækst og muligheden for at opbygge sunde og tillidsfulde relationer igen.
Er terapi den rette hjælp? Start med en uforpligtende samtale
Kontakt mig på telefonnummer 28 99 91 77 for en gratis samtale, hvor vi sammen kan afklare ønsker og behov – og finde ud af, om Biering Terapi er det rette valg. Jeg tilbyder terapi på flere adresser i København samt en klinik i Køge. Online terapi er også en mulighed.
Eller gå direkte til siden med priser, tider og online booking