Skyld og skam: De to følelser der former dit liv
Af Psykoterapeut & Gestaltterapeut MPF – Henrik Biering
Fylder skyld og skam meget i dit liv? Så er du ikke alene! Årsagen til at man går i terapi, er ofte skam og skyldfølelser. Disse to sociale følelser spiller en central rolle i vores liv – men på meget forskellige måder. Skyld handler om hvad vi gør, mens skam handler om hvem vi er. I denne artikel får du indsigt i, hvorfor skyld og skam er så vigtige følelser, hvordan de påvirker os forskelligt, og hvorfor de ofte fylder meget i terapi.
Hvad er forskellen mellem skyld og skam?
Selvom skyld og skam ofte nævnes i samme åndedrag, er de fundamentalt forskellige følelser med hver deres funktion i vores liv.
Skyld: Prisen ved at handle
Skyldfølelsen handler om det, vi gør. At være skyldig betyder “at være årsag til”. Vi er kun skyldige, når vi handler – når vi rækker ud, vover os frem og tager vores plads i verden. Når vi gør dette, kommer vi næsten uundgåeligt til at træde andre over tæerne. Det er prisen ved at handle, ved at være aktiv i verden.
Men hvis vi tager ansvar for det, vi gør – og for de fejl vi begår – så er skylden ikke så farlig. Skyldfølelsen kan faktisk være konstruktiv. Den hjælper os med at rette op på fejl, sige undskyld og lære af vores handlinger. Den holder os moralsk ansvarlige uden at anfægte vores grundlæggende værd som mennesker.
Skam: Spørgsmålet om hvem jeg er
Skamfølelsen derimod handler ikke om det, vi gør, men om den vi er. Skam angår vores ret til at være den, vi er. Den berører vores identitet og væren på et meget dybere plan end skyld. Når vi skammer os, oplever vi ikke bare, at vi har gjort noget forkert – vi oplever, at der er noget grundlæggende galt med os som mennesker.
Skammen er derfor langt sværere at leve med end skyld. Den kan forfølge os og hæmme os et helt liv igennem, fordi den rammer kernen af vores selv-opfattelse.
Hvorfor er skyld og skam sociale følelser?
Både skyld og skam kaldes for sociale følelser, fordi de handler om vores forhold til andre mennesker og vores plads i fællesskabet. De er ikke bare individuelle følelser – de opstår i mødet mellem os selv og det samfund, vi lever i.
Skammens evolutionære funktion
Hvis man ikke tilpasser sig familien eller samfundet, risikerer man at blive udstødt. Vi mennesker er afhængige af at høre til i en gruppe. Historisk set har udstødelse af gruppen kunnet betyde liv eller død. Derfor er skammen et overlevelsesværktøj.
Når vi skammer os, vælger vi – ofte ubevidst – at holde den side af vores personlighed nede, som gruppen ikke vil acceptere. Det lyder negativt at holde noget nede i sig selv, og det kan også have en høj pris. Men skammen er vigtig for tilpasningen til vores miljø. Man kan sige, at vi fødes med et utal af muligheder. Skammen bruges til at lukke ned for de sider af os, som gruppen ikke vil acceptere. På den måde beskytter skammen os faktisk imod fare.
Skyld som ansvarstagen i fællesskabet
Skyldfølelsen har en anden social funktion. Den opstår, når vi handler på måder, der påvirker andre negativt. Den driver os til at gøre det godt igen, til at genoprette relationer og til at lære af vores fejl. Skyld motiverer os til at sige undskyld, rette op på skader og ændre adfærd.
I modsætning til skam, der kan lamme os, kan skyld faktisk være handlingsdrivende og konstruktiv. Den hjælper os med at navigere i det sociale landskab uden at miste vores grundlæggende værdighed.
Skammens dybe rødder: Generationsperspektiver
Hvordan skammen virker, og hvor dybt den stikker, kan vi få en fornemmelse af ved at sammenligne forskellige generationers oplevelser:
Flinkeskolen – 1950’ernes generation
Den generation, som voksede op i 1950’erne, er lidt hånligt blevet døbt Flinkeskolen. Ikke fordi skolen var flink – tværtimod. Det var “Den sorte skole”, som brugte vold og magt til at afrette børnene, så de blev flinke. Når børnene af den tid kommer i terapi i dag, har skammen ofte sat sig dybe spor. De bærer på en grundlæggende fornemmelse af, at deres naturlige impulser og følelser er forkerte.
70’er-generationen – frihed og ensomhed
Resultatet af 70’er-generationens løse opdragelse er næsten modsat. Det er en generation, som er vokset op uden nær de samme grænser – men som ofte har følt sig overladt til sig selv. Barndommens gade gav frihed, frirum og selvstændighed. Men ikke altid omsorg. Her opstår skammen ikke så meget gennem straf, men gennem oplevelsen af at være for meget, være til besvær eller ikke være værd at tage sig af.
Selfie-generationen – skam i den digitale tidsalder
De yngre generationer er vokset op med et helt andet syn på barnet. Det hedder nu “barnet i centrum”. “Se mig”- eller “selfie”-generationen har andre udfordringer. Skam kommer ikke så meget fra forældre og lærere – som fra de sociale medier. Her opstår en konstant sammenligning med andre, en følelse af ikke at være god nok, smuk nok, succesrig nok. Skammen bliver digital, offentlig og konstant tilgængelig.
At turde være så beskidt, som man er
Teologen og gestaltterapeuten Bent Falk siger lige frem: “Du skal være så beskidt, som du er”. Eller så vred, som du er. Eller så dum, som du er. Det er et radikalt budskab i en kultur, hvor vi konstant forsøger at gøre os bedre, end vi er.
Farerne ved at ville være for god
Det sker ofte, at vi forsøger at gøre os fortjent til andre menneskers kærlighed eller anerkendelse. Vi vil være gode nok. Men paradoksalt nok gælder det, at jo mere vi forsøger på at være gode nok til at fortjene kærligheden, jo mere fjerner vi os fra den. Vi kommer på overarbejde. Vi går på kompromis med os selv. Vi mister kontakten med vores autentiske selv.
Styrken i at stå ved sig selv
Hvis vi omvendt tager vores vrede på os – eller vores frygt, eller vores sårbarhed – så er den nemmere at leve med. Så er vreden ikke en fejl, som vi skal gøre alt for at holde nede. Der er en stor frihed i at stå ved sig selv – og sine egne fejl. At være helt ærlig.
Det lille gode ord “undskyld” er her en mulighed. Med det kan vi tage ansvaret for vores fejl – eller for ikke at have levet op til andres forventninger – uden at gå på kompromis med vores væsen. Vi kan være skyldige i en handling uden at være skamfulde over vores eksistens.
Eksistentiel moms – prisen for autenticitet
Bent Falk taler om at turde vælge sig selv, i stedet for at tilpasse sig den anden. Også selv om den anden bliver skuffet over ikke at blive valgt. At betale prisen for dette kalder han “eksistentiel moms”. Det er den pris, vi må betale for at leve autentisk – for at handle i overensstemmelse med vores værdier, selv når det skuffer andre.
Her ser vi forskellen mellem skyld og skam tydeligt: Vi kan acceptere den skyld, der følger af at skuffe andre, når vi vælger os selv – uden at tage skammen over at være den, vi er, på os.
Når overgreb skaber skam
Det sker, at andre overskrider vores grænser. Det er en del af skammens væsen, at vi kan tage det på os som en fejl ved os selv – selv når grænseoverskridelsen ikke er vores ansvar.
Hvordan overgreb skaber skam
Skammen kan opstå i følelsen af at blive misforstået eller afvist. I alvorlig grad opstår den ved seksuelt misbrug, ved fysisk eller psykisk vold. Mobning kan føre til følelsen af at blive udstødt – og den kan føre følelser af skam og værdiløshed med sig.
Det tragiske er, at ofret ofte tager skammen på sig. Barnet, der bliver misbrugt, tænker: “Der må være noget galt med mig”. Den mobbede teenager tænker: “Jeg er ikke god nok”. Skammen bliver internaliseret – den bliver en del af identiteten.
Behandling af overgrebsrelateret skam
Skam, som stammer fra overgreb, kan med stor fordel behandles i samtaleterapi. I slemme tilfælde kan traumebehandling være nødvendig. Målet er at hjælpe den skamfulde med at forstå, at skammen ikke tilhører dem – at den blev lagt på dem af andre. At adskille identitet fra oplevelse. At finde tilbage til værdigheden.
Hvordan vi arbejder med skam i terapi
I terapien er skam og skyld så vigtige begreber, fordi især skammen er en kompliceret følelse. Den skaber en stor del af vores personlige identitet.
Skam over skam
Det kan være svært at bearbejde skammen, fordi den skamfulde ofte skammer sig over sin skam. Der opstår et lag af skam oven på skammen – en metaskam. “Jeg burde ikke føle mig sådan”, “jeg er svag, fordi jeg skammer mig”, “andre klarer det, hvorfor kan jeg ikke?”
At sige skammen højt
Den bedste kur imod skammen er at vedstå sig den. At sige den højt. Det er nemmere sagt end gjort. Men når vi deler vores skam med en terapeut eller en nær relation – og oplever at blive mødt med accept og forståelse – så mister skammen noget af sin magt.
Skammen trives i mørket og stilheden. Når den kommer frem i lyset, viser den sig ofte for at være mindre frygtindgydende, end vi troede. Andre har lignende oplevelser. Vi er ikke så alene i vores skam, som vi følte.
At kende kilden til sin skam
Med tiden bliver den skam, vi bærer med os, mest et levn fra fortiden. Skammen – eller manglen på skam – er blevet en del af vores personlighed. Den er en del af vores identitet. Den når at stoppe os, uden at vi tænker over hvorfor.
Vi kan ikke gøre os helt fri af skammen. Men det er godt at kende kilden til sin skam. For så behøver vi ikke længere lade skammen styre os og bestemme over os. Vi kan lære at leve med den – at se den som en gammel besked fra fortiden, der ikke nødvendigvis er sand længere.
Styrke og integritet gennem selverkendelse
Den, som lærer sig selv og sine egne værdier at kende, vil opnå større styrke og integritet. Når vi forstår, hvad der driver os – hvilke dele af os der handler af skam, og hvilke der handler af autenticitet – får vi muligheden for at vælge. Vi bliver mindre reaktive og mere bevidste. Vi kan handle ud fra, hvem vi virkelig er, snarere end ud fra, hvem vi tror vi burde være.
At integrere skyld og skam i et meningsfuldt liv
Både skyld og skam er uundgåelige dele af at være menneske. Spørgsmålet er ikke, hvordan vi bliver fri af dem, men hvordan vi forholder os til dem på en konstruktiv måde.
Den sunde skyld
En sund skyldfølelse holder os ansvarlige for vores handlinger uden at ødelægge vores selvværd. Den motiverer os til at gøre det bedre, til at lære af fejl, til at genoprette relationer. Den minder os om, at vi har indflydelse på andres liv – og at det betyder noget, hvordan vi bruger den indflydelse.
At transformere skammen
Skammen kan ikke helt fjernes, men den kan transformeres. Fra at være en fast identitet (“Jeg er forkert”) kan den blive til en historisk observation (“Jeg lærte at tænke, jeg var forkert”). Fra at være en livstrussel kan den blive til et redskab for selvforståelse. Fra at være en spændetrøje kan den blive til en besked om, hvad der var vigtigt i den kontekst, vi voksede op i.
I terapi arbejder vi ikke kun med at reducere skam, men også med at forstå dens funktion – hvad den har beskyttet os imod, hvad den har hjulpet os med at overleve. Denne forståelse giver os mulighed for at takke skammen for dens tjeneste og samtidig vælge nye måder at være i verden på.
Tag første skridt mod et liv med mindre skam
Hvis skyld og skam fylder meget i dit liv, er du ikke alene. Disse følelser er blandt de mest almindelige årsager til, at mennesker søger terapi. Men det er også nogle af de områder, hvor terapi kan gøre mest gavn.
I individuel terapi kan du arbejde med de forhold og situationer, der giver dig vanskeligheder. Du kan få indsigt i, hvad der skaber problemerne i dit liv. Du kan lære at skelne mellem sund skyld, der driver dig til ansvarstagen, og destruktiv skam, der holder dig fanget i følelsen af ikke at være god nok.
Gennem samtaleterapi kan du finde vej til større selvaccept, autenticitet og frihed. Du kan lære at stå ved dig selv – både dine fejl og dine styrker. Du kan opdage, at der er plads til dig, præcis som du er.
Book en gratis forsamtale
Har du et ønske om at skabe forandringer i dit liv? Mangler du indsigt i, hvad der skaber problemerne i dit liv? Så er det muligt at booke mig til individuel terapi, hvor du arbejder med de forhold og situationer, der giver dig vanskeligheder.
Du kan booke tid på den klinik, der passer dig bedst. Jeg arbejder fra flere adresser i København (Frederiksberg, Hellerup, Østerbro) samt Køge. Terapi online er også en mulighed.
Ring og få en gratis og uforpligtende forsamtale nu – på telefon 28 99 91 77
Læs mere på: psykoterapeutens blog
Læs mere på: psykoterapeutens blog
Om Biering Terapi: Har du et ønske om at skabe forandringer i dit liv? Mangler du indsigt i, hvad der skaber problemerne i dit liv? Så er det muligt at booke mig til individuel terapi, hvor du arbejder med de forhold og situationer, der giver dig vanskeligheder. Her på bloggen skriver jeg indlæg om terapi, relationer og personlig udvikling.
