Har du også en tjekliste?

Har du også en tjekliste?

Af Psykoterapeut & Parterapeut MPF – Henrik Biering

 

Om Biering Terapi: Jeg er uddannet psykoterapeut og parterapeut. Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling. Det er muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, hvis du eller dit parforhold har en krise. Jeg arbejder fra flere klinikker. Både i – og uden for København. Terapi online, er også en mulighed. 

Mange unge skriver tjeklister inden de starter i dating-livet, på Tinder fx

Tjeklister egner sig godt til ønskesedler, men ikke så godt i datinglivet. I stedet for at tænke på hvilken hårfarve, øjenfarve, alder og uddannelse, din kommende kæreste skal leve op til at have, så vid en ting: når du møder ham, så er der nogle andre ting, der tæller meget mere. Uden at du er klar over det! Det er ting som hans duft, hans stemme, hans kropsholdning, hans humor – og hans evne til at lytte og slappe af sammen med dig. Det er hans kemi. Og den er umulig at få tjek på.

Hvad der er tiltrækkende ved dig selv, har heller ikke så meget at gøre med dit udseende, som du måske tror. Vidste du, at din tiltræknings-magi også afhænger af, hvor du er i din cyklus? Og at jo mere, du bruger af makeup – desto sværere kan det være at aflæse dine følelser? Det er almindeligt gerne at ville have noget kontrol, og selvfølgelig giver det bedre selvtillid at føle, at du ser godt ud.

 

hjerte på folkevognsrugbrød. Har du også en tjekliste?

 

Forelskelsens mysterium

Det vi falder for og forelsker os i: det er næsten altid uventet. Endda kan det være helt modsat det, du troede, du ønskede dig. Jo mere din nye kæreste ligner dig selv, jo større chance er der for, at han ender med kun at blive en god ven. Omvendt er det, som giver suget i maven, forelskelsen – noget som har at gøre med uvished, spænding, eventyr og din egen lyst til at give slip. At du ikke helt kan regne ud, hvor du har ham, og hvad han vil dig. AT du skal kæmpe for det – uden at du selv forstår, hvorfor du egentlig vil det. Det er dette mysterium, som får dig til at blive ved med at føle dig både usikker – og i live!

 

Hvad er det der er svært?

Det, der er svært, er at du forelsker dig i den rigtige, selv om han føles som den forkerte! Han er den rigtige, fordi han kan lære dig noget om sider hos dig selv – hvis du selv vil. Måske fylder de sider, du kender hos dig selv 10% – og dine ubevidste sider 90%. Hvad skammer du dig over? Kender du dine grænser? Hvad får dig til at trives? Hvad gør dig glad?

 

Parterapi

 

Single-terapi er for dig, hvis du genkender noget af dette:

 

Din kæreste lever ikke op til dine forventninger

  • Er han er ved at blive kedelig?
  • Prioriterer han dig ikke?
  • Gør han ikke nok ud af sig selv?
  • Snakker han for meget? For lidt?

Dine forventninger handler mere om dig selv end om ham. Kan du elske ham, som han er, eller vil du lave ham om? Hvis du vil lave om ham, kan det føre til opslidende magtkampe.

 

Du er usikker på, om kæresten er den rigtige for dig

  • Provokerer han dig på en irriterende måde?
  • Vil han ikke det samme, som du vil?
  • Kan veninderne ikke lide ham?

 

Du har svært ved at vælge ham helt

  • Tænker du meget over tingene?
  • Har du svært ved at mærke, hvad du har lyst til?

 

Du føler sig stærkere alene end sammen med en partner

  • Du er træt af alle de skuffelser. Det er også så besværligt at finde en kæreste?
  • Alene bliver jeg ikke afvist?

 

Du har svært ved at stole på dine egne følelser

  • Overholder du ikke din aftaler med dig selv?
  • Bliver du tiltrukket af de forkerte, som bare gør dig ked af det – og ikke glad?

 

Du ønsker at lære at elske dig selv, som du er – som hele dig

    • Hvis du lærer det – så tiltrækker du helt automatisk den rigtige! Tricket er, at du bliver glad for at være i dit eget selskab og slapper af, når du dater. Så kan du nyde oplevelsen, som den er. Når du er i ro med dig selv får du en god udstråling. Det gør det nemmere for din date også at være i ro med sig selv, som han er – og I kan nemmere tune ind på hinanden og finde hinanden.

 

Hvornår skal du starte i singleterapi?

Det er en god ide at starte i singleterapi, når du gang på gang falder for ”den forkerte”, og når du er ved at være rigtig træt af at være alene. Og af at bruge så meget følelsesmæssig energi på at gå i tomgang. Singleterapi giver dig klarhed over, hvad du virkelig ønsker dig – og hvordan du skal finde det!

 

Hvornår skal du starte i parterapi?

Nogle par vælger at gå i ”forebyggende” parterapi. Det kan være en måde at værne om et forhold, du er glad for. I forebyggende parterapi får I støtte til at løse konflikter inden de begynder at slide på jeres nye kærlighed.

Læs mere eller book tid på zoom eller live hos Bieringterapi.dk

 

Vil du læse flere blogindlæg om parforhold?

Klik her: Terapeutens blog

Læs mere om Henrik Bierings tilbud til par: 

Klik her: Parterapiens muligheder 

Skal jeg kontakte dig?

Sendt!

success