Af Parterapeut og Psykoterapeut MPF – Henrik Biering
Konflikter og uenigheder, skænderier og modsætninger sender mange parforhold på sammenbruddets rand og i armene på enten parterapeuten eller skilsmisseadvokaten.
Om Biering Terapi: Jeg er uddannet psykoterapeut og parterapeut. Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, parterapi og personlig udvikling. Det er muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, hvis du eller dit parforhold har en krise. Jeg arbejder fra flere klinikker. Både i – og uden for København. Terapi online er også en mulighed.
Parforhold i krig
Hvad det er, der står på spil, kan være svært at begribe for parret selv, og også for uvildige venner og andre, der står udenfor og kigger ind. For konflikterne kan være så banale eller trivielle, så vi ikke selv kan finde mening i galskaben. Men meningen er god nok. Parforholdet i al dets skønhed og vanvid bærer nemlig muligheden for at heale gamle sår. Sår som kan stamme helt tilbage fra vores tidligste barndom, fra en tid, vi har glemt alt om. Og som handler om skuffelser og svigt, som vi har måttet undertrykke og bide i os. Om overtilpasning og begrænsende roller, som kan være svære (tæt på umulige) at gøre op med.
Læs her om Problemer i parforhold
Barndommens drama
Først når vi som voksne møder vores udkårne, kommer vi igen i kontakt med både det tabte Paradis i mors trygge favn – og al den begrænsende afhængighed med forventning om at være en god dreng eller en pæn pige. Vi falder ind i gamle roller og overlevelsesstrategier, som var nødvendige for vores overlevelse som børn, men som vi som voksne har mulighed for at frigøre os fra og ændre. Det er normalt at kæmpe videre for mors og fars kærlighed, også længe efter at vi er blevet voksne, og sagtens kan overleve uden. Det indre drama, som vi har med os mere eller mindre fortrængt, kan vi nu genopføre – og heale – i parforholdet.
Forelskelsen / symbiosen
Når parret første gang lander i parterapien, kan konfliktniveauet være højt, enten åbenlyst eller kontrolleret, hvor begge parter bider frustration og vrede eller sorg i sig. Der er altid gået en historie forud, som følger en bestemt progression – og som kan undersøges. Forholdet er typisk startet med forelskelse: To bliver til en. Et moderne mantra siger, at vi aldrig forelsker os i den forkerte. Kræfterne, der bestemmer, hvem vi tiltrækkes af og tiltrækker, er ubevidste, og har med kemi, forplantning, længsler og uhealede sår at gøre. I den gengældte forelskelse erobrer vi hinanden, grænser udviskes, vi smelter sammen, og vi kan føle os helt i live. Livet ligger åbent for os, og vi fokuserer på, hvor godt (perfekt faktisk) vi supplerer hinanden. Livet er en drøm. Udviklingsstadiet svarer til symbiosen med mor i 9-12 måneders alderen.
Individuationsfasen
Fra at fokusere på, hvor godt vi supplerer hinanden, indfinder hverdagen sig. Gradvis brydes forelskelses-boblen/symbiosen. Vi får øje på kærestens irriterende sider og svagheder – eller vi opdager, hvem personen egentlig også er. Den søde drøm afløses af et mareridt eller en ny distance. Vi var slet ikke så ens. Vi kommer til os selv. Det er et chok. For de, der ikke opgiver her, og lader sig skille (for at finde en ny at forelske sig i) følger, hvad der meningsfuldt kan sammenlignes med barnets individuationsfase, selvstændiggørelse.
Hvor vi før havde fokus på alt det healende imellem os, får vi nu øje på forskellighederne, og vi hævder os, og fremhæver vores egne gode sider, og går i krig med partnerens dårlige træk. Det er denne krig, der kan virke absurd og uforståelig både for os selv og andre, også selv om vi måske forsøger at forklare omverdenen, hvor hæslig en person det er, man har knyttet sig til. Der er forskellige strategier:
- Man kan tilpasse sig den anden og opgive sig selv.
- Man kan trække sig og opgive den anden.
- Man kan forsøge at ændre hinanden og blive ens.
Den eneste sunde strategi er at anerkende og fejre forskellighederne, og den strategi hører til udviklingsfasen.
Udviklingsfasen
Det er almindeligvis i dette stadie parterapeuten (eller skilsmisseadvokaten) kommer på banen. Det terapien kan hjælpe parret videre med, er at komme igennem individuationsfasen og over i udviklingsfasen, hvor vi begynder at tage ansvar for vores egen andel af balladen. Vi kan her opnå at opdage og anerkende partneren, som det menneske hun er, og også tilgive os selv for at have udlevet gamle sår, som vi nu kan tage hånd om, så vi kan være mere i fred med os selv og med hinanden. Vi rummer en dybere kontakt, som tillader tilbagetrækning og separation
Læs min blog: Hvad er et godt parforhold?
Den modne kærlighed
Endemålet er, hvad Bob Resnick kalder ”Primary relationship”. Vi rummer hinanden både sammen og hver for sig, og er hinandens følelsesmæssige anker og støtte. Det er den modne kærlighed eller det selvstyrende team, som tåler hinanden på godt og ondt. Vi høster frugten af al vores møje, er forbundne og kan leve i fred med hinanden. Ikke som i eventyrene, hvor de levede lykkeligt til deres dages ende, men i bevidsthed om, at vi sammen vil klare alle de udfordringer, vi møder. For vi kan være i fred med, både hvem vi selv og den anden er.
Læs her om lidenskab og begær i langvarige forhold
Parterapi
Et langt samliv følger naturligvis ikke bare en skabelon. Det er almindeligt at veksle mellem de forskellige stadier. Ikke alle parforhold udvikler sig, nogle går i stå i faste rolle, lever i og med de samme grundkonflikter år ud og år ind, ”som hund og kat” eller med bitterhed og kamp, kun holdt sammen af angst for være alene, angst for økonomiske konsekvenser, social stigmatisering, angst for ikke at overleve alene, eller man bliver sammen for børnenes skyld.
Parret mangler lyst, vilje og evne til for alvor at se og forstå hinanden og tage de svære samtaler og konfrontationer. Forskellene vedbliver at være fejl ved hinanden i stedet for mulighed for visdom og udvikling. Her kan et parterapi-forløb være et godt skub.
Læs mere i min blog Skab et godt parforhold