Af Parterapeut og Psykoterapeut MPF – Henrik Biering
Et dårligt ægteskab er et kærlighedsløst forhold. Det er et ægteskab, hvor parterne bliver sammen, fordi alternativet føles værre i frygt for ensomhed, følelsesmæssige afsavn i forhold til børn eller i frygt for økonomiske konsekvenser. Der er mange varianter og nuancer i denne definition, og for at kunne udtale sig om det dårlige ægteskab er det oplagt at sammenligne med et godt ægteskab. Det vil jeg hermed gøre:
Biering Terapi: Her på bloggen skriver jeg indlæg om parforhold, relationer, terapi og personlig udvikling. Det er altid muligt at booke mig til individuel terapi og parterapi, både i – og uden for København. Terapi online er også en mulighed. Kontakt mig gerne i dag og få en uforpligtende snak om terapi og hjælp ved kriser eller ønske om støtte og personlig udvikling i en svær situation.
Fundamentet i det gode ægteskab
Fundamentet i det gode ægteskab er god kontakt, tolerance overfor forskellighed, og masser af fleksibilitet. Dertil god overensstemmelse mellem værdier og interesser – og vilje, lyst og evne til at udtrykke og tage ansvar for egne følelser og behov. Det er godt at kunne gå på kompromis. Hvis byggestenene er til stede sammen med det et stort drys kemi og tiltrækning, så er fundamentet lagt for at opbygge et godt og kærligt parforhold.
Fundamentet i det kriseramte ægteskab
I det kriseramte ægteskab føles kontakten ikke længere god. I det kriseramte ægteskab fornemmer og mærker parterne ikke længere hinanden. Uden dybere fysisk kontakt er det svært at kommunikere, og kontakten kan blive overdrevent mental, fortænkt eller rationel. Værdier og interesser afstemmes ikke, eller er en kilde til irritation. I stedet for at udtrykke følelser og behov med ønsket om kontakt, kan grænsesætning og forsvar skabe en afstand, som kan have til hensigt at beskytte sig imod flere afvisninger.
Læs meget mere om håndtering af krise i min blog Problemer i parforhold
Forskellighed i det gode ægteskab
Forskellighed er en forudsætning for kontakt. Forskellighed er den bedste kilde til inspiration, indsigt og selverkendelse. Konflikter opstår i alle parforhold. Nu handler udfordringen om, hvordan parret forholder sig til forskelighederne. Hvor store forskelle kan de to individer i ægteskabet hver især rumme?
Forskellighed i det kriseramte ægteskab
I det konfliktramte ægteskab opleves forskellighed som en trussel, som inviterer til uenighed og magtkamp. Uden forskellighed opstår ingen ny bevidsthed og ingen forandring eller udvikling. Så i det dårlige ægteskab er enshed og tryghed idealet, som den ene eller begge forsøger at tilpasse sig, men på en måde, som koster store kompromisser efter devisen: hug en hæl og klip en tå.
At være ens og lige i det gode ægteskab
Lige børn leger bedst
Symmetri og enshed gør os trygge, og trygheden er en forudsætning for udvikling. Trygheden skal være til stede. Her er fred og ingen fare. Enshed – også kaldet konfluens eller sammensmeltning – er noget af det mest vidunderlige, vi kan opleve som mennesker.
Ligeværdighed er en forudsætning for et godt parforhold. Den ene må ikke have for meget mere magt end den anden.
At være ens i det kriseramte ægteskab
Før eller senere forstyrres sammensmeltningen. Vi forandrer os, og bliver mætte, eller vi keder os, og det kan skabe en eksplosion i parret, når den brydes. Eller en implosion, når den ene underkaster sig og tilpasser sig for meget, og lider under ikke at have plads til egne længsler og behov.
Ligeværdigheden kan mangle i det kriseramte ægteskab. Hvis parterne ikke har det samme på spil, når uenigheder skal forhandles, så kan den, der sidder på magten, være uvillig til at give den fra sig i en forhandling. Hvis fx kun den ene er interesseret i sex, er forhandlingssituationen vanskelig.
Tryghed og eventyr i det gode ægteskab
Det gode ægteskab har brug for både trygheden i ensheden og lighederne – og for spændingen i forskellighederne og modsætningerne. Det svarer til det lille barn, som både har brug for moderens trygge favn – og lige så meget har brug for at kunne gå på eventyr, om eventyret så blot er en udflugt til naboens baghave. Det beskriver menneskets grundvilkår og parrets udfordring: at fungere som individ uden at blive opslugt i gruppen eller i parret.
Tryghed og eventyr i det kriseramte ægteskab
I det kriseramte ægteskab er både trygheden og eventyret gået fløjten. Parret mærker hverken sig selv eller hinanden, misforståelser opstår ud af ingenting og vokser sig større. Den anden kan føles dominerende eller manipulerende, og mistillid og behovet for at passe på sig selv bliver større. Trygheden er væk, og uden den intet overskud til fornyelse og eventyr.
Two becomes one, and there are none. Bob Resnick
Kontakt i det gode ægteskab
Den gode kontakt kan mærkes og nydes, når vi oplever den. Det er ikke farligt at undvære god kontakt med den anden i perioder. Vi kan gå andre steder hen, eller selv fylde os op. Den anden er ikke til for min skyld, og mit liv er meningsfuldt, også når jeg er alene.
Kontakt i det kriseramte ægteskab
Vi kan savne kontakten og føle os forladte eller ensomme, når kontakten ikke er der. Det er svært at være alene, for vi har gjort os alt for afhængige af, at partneren skal dække alle vores behov. Vi har svært ved at finde vores egen mening og retning, og vi føler os fortabte uden partnerens bekræftelse.
Intimitet i det gode ægteskab
Intimitet forstås traditionelt som romantisk eller seksuelt. Intimitet er desuden at kunne føle, tænke og sige alt i partnerens nærvær uden at behøve at lave om på sig selv og i forventning om at blive mødt med forståelse og respekt. Det er et godt mål for det gode ægteskab at kunne være så intime sammen, så alle forskelligheder kan rummes og værdsættes, eller så vi mødes i intim nærkamp, hvor vi hver byder ind med værdier og behov.
Intimitet i det kriseramte ægteskab
Det dårlige ægteskab er kendetegnet ved mangel på den mest basale intimitet. Det kan være ægteskabet overlever på den seksuelle intimitet, men i værste fald kan alt, hvad du siger, bruges imod dig, og også hvad du måtte tænke og føle, for det opfattes som kritik. I stedet er den ene eller I begge på vagt overfor hinanden, og I tør ikke kommunikere ærligt, i frygt for afvisning.
Tilbagetrækning i det gode ægteskab
Tilbagetrækning er et livsvigtigt behov. Det er at sige: ”Nu er jeg mæt af kontakt”. Det er en personlig ret. Men hvert enkelt individ har ansvaret for at finde balancen mellem kontakt og tilbagetrækning/hvile. Det er en kvalitet ved det gode ægteskab, at partneren tillader og accepterer tilbagetrækning – og i visse tilfælde endda isolation.
Tilbagetrækning i det kriseramte ægteskab
Tilbagetrækning bliver en bevidst eller ubevidst måde at undgå kontakt på. Da kontakten i ægteskabet er utryg og krævende, bliver tilbagetrækning en overlevelsesmekanisme – men det kan også være en måde at straffe partneren på. Når tilbagetrækningen ikke afveksler med god, fuld kontakt, er den ikke i sig selv sund og rekreativ. Batterierne lades op for at have modstandskraft nok til at holde sammen på sig selv.
Fleksibilitet i det gode ægteskab
Fleksibilitet er olien i det gode parforhold. I det gode parforhold kan vi fleksibelt pendulere mellem god kontakt, sammensmeltning/konfluens, intimitet og tilbagetrækning/isolation. Vi kan ligeværdigt mødes både i trygheden og ensheden – og rumme forskelligheder og opsøge uvisheden i spænding og eventyr. Når fleksibilitet er et bærende princip, undgår parret i alt for høj grad at stivne i fastlåste roller og positioner. Uenigheder og modsætninger mødes som kærkomne og berigende udfordringer, og ikke som personlige og begrænsende irritation. Det eneste kompromis, som ikke kan løses, opstår når den ene part ønsker sig børn, og den anden part hverken kan eller vil møde dette ønske.
Fleksibilitet i det kriseramte ægteskab
I det dårligt fungerende ægteskab er parterne ”stuck” – som det hedder på godt engelsk. Fastlåst, frossent, rigidt. Vi kan ikke pendulere frit mellem god kontakt, sammensmeltning, intimitet og tilbagetrækning, for det, der er at pendulere imellem, er skrøbeligt. Fleksibiliteten i kontakten forhindres af forsvarsmekanismer, mistillid, ensomhed og frygt. Det er farligt at være autentisk, for så rammer det endnu hårdere at blive misforstået.
Konflikt i det gode ægteskab
Konflikter og uenigheder kan opstå i alle relationer, og det er muligt at gå helhjertet ind i en ”intim kamp uden at det skader relationen. Den gode strategi er at blive i kontakten med sig selv og med partneren og anerkende og fejre forskellene.
Konflikt i det kriseramte ægteskab
Konflikter er dybest set en måde at prøve at fjerne forskelle på ved at få den anden til at blive lige som mig selv.
Der er tre lige dårlige strategier:
- At tilpasse sig den anden og opgive sig selv.
- At trække sig fra og afvise den anden.
- At forsøge at lave hinanden om. Alle kriges moder.
Uden at gå dybere ind i det her, er disse strategier en nøgle til at forstå de fleste ægteskabelige stridigheder: at bekrige forskellene og undgå kontakt. At ville ensheden og trygheden i sammensmeltningen, men ikke uvisheden og sårbarheden.
Find mere inspiration i min blog Konsekvenser skilsmisse
Afhængighed i det gode ægteskab
Vi mennesker er flokdyr og meget mere afhængige af hinanden, end vi har lyst til at erkende. Vi kan leve uden kærlighed, men trangen til at leve i kærlighed og være elsket og føle os set er stærk og naturlig. At turde være afhængig og at turde give slip på sig selv og på partneren er nemmere, når vi vedkender os afhængigheden, og tager hensyn til hinanden i den, ved ikke at misbruge den magt, det giver os at være vigtige for andre.
Afhængighed i det kriseramte ægteskab
Afhængigheden kan være så stærk, så vi giver for meget køb på os selv, og overtilpasser os. Når vi giver ud af vores egen styrke, og undlader at træffe personlige valg, så er vi blevet afhængige af den anden på en måde, som kan være unødvendigt begrænsende. Evnen til at gå på kompromis er vigtig, men for mange kompromisser er et tegn på, at man undlader at lytte til sig selv. NEJ er det vigtigste ord i sproget.
Kærlighed og kontrol i det gode ægteskab
Kærlighed er en gave, som kan gives og modtages, men den kan ikke købes eller fortjenes, og ikke kontrolleres. Den leveres uden kvittering – når vi mindst fortjener den.
Kærlighed og kontrol i det kriseramte ægteskab
Der er eksempler på par, som forsøger at kontrollere og eje kærligheden, hvilket sagtens kan ende galt. Mange af os forsøger alligevel at være ”gode nok” til at fortjene kærligheden via hårdt arbejde, som i virkeligheden fjerner os fra kærligheden, da den ikke kan købes. Eller vi opgiver kærligheden, og nøjes med anerkendelse.
Hvor tillokkende det end er at kontrollere kærligheden, så undgår vi derved uvishedens og forskellighedens spænding, og gør hinanden ufrie.
Mening i det gode ægteskab
Hvis vi hver har en mening og et mål med vores liv, bliver vi ikke så bange for skuffelser og afvisninger i parforholdet, men står stærkt i os selv.
Mening i det kriseramte ægteskab
Meningen i det ramte ægteskab er deponeret hos partneren. Det er partneren, der skal levere livsgrundlaget, og der er ikke andre steder at gå hen. Derfor blive afhængigheden til magtesløshed, når partneren ikke lever op til forventningerne eller makker ret.
Hvordan ser det gode ægteskab ud?
I det gode ægteskab husker parret at tale sammen også om alle de sårbare, svære og modsætningsfyldte emner og persontræk. Det er godt at kende og vedstå alle sider af sin personlighed, og tillade den anden at lære mig at kende – også med de sider, jeg er mindre stolt af. Eller som jeg skammer mig over. Det er hjælpsomt at sætte ord på, hvilke værdier begge parter har.
Hvordan kan det kriseramte ægteskab lykkes?
Mange forsømmer at tale sammen om det, der føles for modsætningsfuldt, eller som vi måske frygter, at den anden ikke vil acceptere. Det er naturligt at forsøge at undgå at såre og skuffe hinanden. Der er bare ingen vej uden om at konfrontere sig selv og hinanden med det, der smerter og forstyrrer os mest, og stå ved følelser, tanker, længsler og behov. Det er en slags forhandling, som mange springer over, fordi den føles uromantisk og overflødig i starten, og senere glemmer vi det.
Fællesskab i det gode ægteskab
At leve i det gode parforhold er ikke at undgå smerte, ensomhed og konflikt. Det gode parforhold er et fællesskab, som tilbyder intimitet og kærlighed, og som kan udgøre en tryg og emotionel base, som skaber trivsel i et glædesfyldt venskab. I et godt parforhold er der en at dele smerten, vreden og sorgen med, og en at lære at tackle krise og modgang med. At føle sig kendt, elsket og værdsat sikrer et roligere nervesystem, bedre livskvalitet og et længere liv.
Fællesskab i det kriseramte ægteskab
Fællesskabet kan på ironisk vis bestå i at være alt for sammenfiltrede. At være sammen uden at være sig selv, og uden at tillade den anden at være sig selv. Det kan være svært se en udvej i det usunde fællesskab, når ingen af parterne hviler i sig selv og egen ret.
Kommunikation i det gode ægteskab
God kommunikation er at tale, så den anden får lyst til at lytte, og lytte, så den anden får lyst til at tale.
Opskriften på god kommunikation har nogle ingredienser, som populært kaldes at ”blive på egen banehalvdel”. Her er det et godt trick at starte alle sætninger med ”jeg” og undgå at starte sætningerne med ”du”. Det vil sige, at gode sætninger kan starte med:
- Jeg føler…
- Jeg mener…
- Jeg tænker…
- Jeg ønsker…
- Jeg vil…
Det, der så kan ske er, at vi bliver opmærksomme på, hvad vi selv mener, føler og tænker, og tager ansvar for det. Ikke for at lave den anden om eller starte 3.verdenskrig, men for ikke at overlade det til partneren at gætte dine tanker, ønsker og behov. Det kan nemlig være meget sværere for partneren at gætte dine behov, end du måske tror. Ved tydeligt og klart at udtrykke behov og følelser skaber I den bedste forudsætning for intimitet.
Kommunikation i det kriseramte ægteskab
Den sikre vej til konfliktoptrapning er at starte alle sætninger med ”du” eller ”du er”. Imens partneren taler, kan du bruge tiden til at udtænke et svar, for du ved allerede, hvad den anden vil sige. Ved at blive i hver jeres monolog undgår I at lære noget nyt om jer selv og hinanden. Vi overlader det til partneren at gætte vores behov og forventninger uden at gøre noget for at afstemme dem.
Fortæl mig ikke hvad jeg skal og bør. Fortæl mig om dig selv, hvis du tør.
Lars Lilholt i ”Kald det kærlighed”.
Ydmyghed og taknemlighed i det gode ægteskab
At være ydmyg i sin attitude overfor partneren er et valg og en god investering. Det vil sige at forholde sig undersøgende, nysgerrig og anerkendende overfor partnerens følelser, tanker og behov – og hele partnerens måde at være og opleve verden på. At huske at vise og udtrykke taknemlighed over at have partneren i sit liv, og huske at takke for og anerkende stort og småt, er en måde at vise din kærlighed på. Det styrker båndene mellem jer.
Ydmyghed og taknemlighed i det kriseramte ægteskab
Ydmyghed og taknemlighed er fraværende i det kriseramte ægteskab, for det kræver overskud at være ydmyg, hvis man føler sig ydmyget eller utryg. Ydmyghed kommer til at rime på selvundertrykkelse, og det er en luksus, man ikke har overskud til i et utrygt ægteskab. Taknemligheden har også svære kår, for oplevelsen af, at den partneren er nærværende og omsorgsfuld mangler.
Forventninger i det gode ægteskab
Forventninger er nøje afstemte og udtalte, og man er påpasselig med at tage noget for givet. Det vigtige er at være sammen i nuet, ikke at opnå noget bestemt. Den gode vane er at sætte ord på og afstemme eller konstatere forventningerne, så den ene ikke vil danse hele natten, og den anden hellere vil tidligt i seng.
Forventninger i det kriseramte ægteskab
Særligt ikke-udtalte eller uafstemte forventninger parret imellem inviterer til skuffelser. I forventningen tager vi forskud på glæderne. Hvis forventningen indfries, tager vi den måske for givet. En skuffet forventning kan skabe en tung stemning.
“Forventninger er den direkte vej til Helvede. Konstateringer er den direkte vej til Himlen”. Bent Falk
Prioriteringer i det gode ægteskab
I det gode parforhold er du selv nr. 1, og din partner er nr. 2. Hvis der er børn i forholdet, kommer de først ind på 3.pladsen. Foran job på 4.pladsen, og med fritid på 5.pladsen. Det gode forhold skal plejes på en måde, hvor man er ansvarlig for sig selv, og prioriterer partneren højt. Hvis ikke parret trives sammen, trives børnene heller ikke – så det er en misforståelse at tilsidesætte parrets behov til fordel for børnenes. Børnene lærer af og er trygge ved at opleve forældrene kommunikere, løse konflikter og drage omsorg for hinanden.
Prioriteringer i det kriseramte ægteskab
Der er mange eksempler på, at par glemmer at prioritere hinanden. Typisk sættes børnene behov over partnerens, men det er også nem at argumentere for, at karrieren og fritiden er vigtigere end partneren. Der er mange varianter: nogle par nedprioriterer hinanden gensidigt. Andre er enige om at sætte den ene øverst på listen, og den anden nederst. Det ender galt.
Selvudvikling i det gode ægteskab
Personlig udvikling er et gode i det gode ægteskab, da vi næsten altid bærer på personlig bagage eller tilknytningsstof, som gør os mindre fleksible i parforholdet. Det er simpelthen godt at kende og være i kontakt med både sin egen frygt og sine egne længsler. Når det er sagt, så er vi kun mennesker. Vi er alle fejlbarlige, og det gode parforhold rummer også vores fejl og mangler.
Selvudvikling i det kriseramte ægteskab
Selvudvikling kan være den eneste udvej, hvis det kriseramte parforhold skal reddes. I det kriseramte ægteskab er alt det personlige stof med lavt selvværd og traumer og ufordøjede idealer med til at umuliggøre en sund og stabil kontakt. Der er eksempler på, at den ene part begynder at udvikle sig bevidst, og vokser fra sin partner. I de bedste tilfælde tvinger den enes udvikling den anden til at følge med. Når den ene part ikke længere spiller med på konflikterne, opstår der en mulighed for, at den anden kan begynde at tage ansvar for sit eget stof.
Værdier i ægteskabet
Vi bestemmer ikke selv, hvad vi føler, men vi kan love hinanden at vise respekt og ikke at lade hinanden i stikken. Vi kan aftale nogle gode spilleregler for, hvordan vi taler sammen og løser konflikter.
Værdier i det kriseramte ægteskab
Nogle par lærer det på den hårde måde i parterapien efter ofte mange års dårlig trivsel i parforholdet. Nogle lærer det aldrig, og bliver sammen i et kærlighedsløst parforhold, eller skilles uden i virkeligheden at have lært hinanden helt at kende.