Af Psykoterapeut & Gestaltterapeut MPF – Henrik Biering
Fylder skyld og skam meget i dit liv? Så er du ikke alene! Årsagen til at man går i terapi, er ofte skam og skyldfølelser. Skyld og skam kan kaldes for sociale følelser, men er egentlig mere end følelser. Ordene nævnes ofte i flæng. Læs mere her om, hvorfor skam og skyld er så vigtige følelser, og hvorfor det ofte fylder meget i terapi.
Om Biering Terapi: Har du et ønske om at skabe forandringer i dit liv? Mangler du indsigt i, hvad der skaber problemerne i dit liv? Så er det muligt at booke mig til individuel terapi, hvor du arbejder med de forhold og situationer, der giver dig vanskeligheder. Her på bloggen skriver jeg indlæg om terapi, relationer og personlig udvikling.
Skam over hvem jeg er
I terapien er skam og skyld så vigtige begreber, fordi især skammen er en kompliceret følelse. Den skaber en stor del af vores personlige identitet. Skam og skyld kan forfølge os og hæmme os et helt liv igennem.
Skamfølelsen er svær at leve med. Den angår vores ret til at være den, vi er. Hvis man ikke tilpasser sig familien eller samfundet, risikerer man at blive udstødt. Vi er afhængige af at høre til i en gruppe. Udstødelse af gruppen kan betyde liv eller død. Når vi skammer os, vælger vi at holde den side af vores personlighed nede, som gruppen ikke vil vide af.
Det lyder i sig selv negativt at holde noget nede i sig selv. Det kan også have en høj pris. Men skammen er vigtig for tilpasningen til vores miljø. Lige som vores DNA er det for vores arv. Uden skam kan vi ikke tilpasse os og overleve i den familie og kultur, som vi er født ind i. Man kan sige, at vi fødes med et utal af muligheder. Skammen bruges til at lukke ned for de sider af os, som gruppen ikke vil acceptere. På den måde beskytter skammen os imod fare. Den beskærer og retter til. Sådan undgår vi at falde uden for normen. At blive skamløse – eller uforskammede – i andres øjne.
Hvordan skammen virker, og hvor dybt den stikker, kan vi få en fornemmelse af ved at sammenligne generationer:
· Flinkeskolen
Den generation, som voksede op i 1950-erne er lidt hånligt blevet døbt Flinkeskolen. Ikke fordi skolen var flink. Det var ”Den sorte skole”. Som brugte vold og magt til at afrette børnene – så de blev flinke. Når børnene af den tid kommer i terapi i dag, har skammen ofte sat sig dybe spor.
· 70-er generationen
Resultatet af 70-er generationens løse opdragelse er næsten modsat. Det er en generation, som er vokset op uden nær de samme grænser – men som ofte har følt sig overladt til sig selv. Barndommens gade har givet frihed, frirum og selvstændighed. Men ikke altid omsorg.
· Selfie-generationen
De yngre generationer er vokset op med et helt andet syn på barnet. Det hedder nu ”barnet i centrum. ”Se mig” eller ”selfie”-generationen har andre udfordringer. Skam kommer ikke så meget fra forældre og lærere – som fra de sociale medier.
Skammen i terapi
Med tiden bliver den skam, vi bærer med os, mest et levn fra fortiden. Skammen – eller manglen på skam – er blevet en del af vores personlighed. Den er en del af vores identitet. Den når at stoppe os uden at vi tænker over hvorfor. Vi kan lære at leve med den. Vi kan forstå, hvordan vi er blevet til den person, vi nu er. Det kan være svært at bearbejde skammen, fordi den skamfulde kan skamme sig over sin skam. Den bedste kur imod skammen er at vedstå sig den. At sige den højt. Det er nemmere sagt end gjort. Vi kan ikke gøre os helt fri af den. Men det er godt at kende kilden til sin skam. For så behøver vi ikke længere lade skammen styre os og bestemme over os. Dén, som lærer sig selv og sine egne værdier at kende, vil opnå større styrke og integritet.
Overgreb og mobning
Det sker, at andre overskrider vores grænser. Det er en del af skammens væsen, at vi kan tage det på os som en fejl ved os selv. Skammen kan opstå i følelsen af at blive misforstået eller afvist. Eller i alvorlig grad ved seksuelt misbrug. Eller ved fysisk eller psykisk vold. Mobning f.eks. føre til følelsen af at blive udstødt. Og den kan føre følelser af skam og værdiløshed med sig. Skam som stammer fra den slags overgreb kan med stor fordel behandles i samtaleterapi. I slemme tilfælde i traume-behandling.
Skyld over hvad jeg gør
Skyldfølelsen angår, hvad vi gør. At være skyldig er ”at være årsag til”. Det er vi kun, når vi handler. Når vi rækker ud, vover os frem, og tager vores plads. Når vi gør dét, kommer vi nemt til at træde andre mennesker over tæerne. Hvis vi tager ansvar for, hvad vi gør – og for de fejl, vi begår – så er skylden ikke så farlig.
Teologen og gestaltterapeuten Bent Falk siger lige frem, at ”Du skal være så beskidt, som du er”. Eller så vred, som du er. Eller så dum, som du er. Det sker, at vi vil gøre os bedre, end vi er. At vi forsøger at gøre os fortjent til andre menneskers kærlighed – eller anerkendelse.
Jo mere, vi forsøger på at være gode nok til at fortjene kærligheden, jo mere fjerner vi os fra den. Vi kommer på overarbejde. Vi går på kompromis med os selv. Hvis vi omvendt f.eks. tager vores vrede på os, så er den nemmere at leve med. Så er vreden ikke en fejl, som vi skal gøre alt for at holde nede. Der er en stor frihed i at stå ved sig selv – og sine egne fejl. At være helt ærlig. Det lille gode ord ”undskyld” er her en mulighed. Med det kan vi tage ansvaret for vores fejl – eller for ikke at have levet op til andres forventninger. Bent Falk taler om at turde vælge sig selv. I stedet for at tilpasse sig den anden. Også selv om den anden bliver skuffet over ikke at blive valgt. At betale prisen for dette kalder han ”eksistentiel moms”.
Samtaler og terapi der skaber klarhed – gratis forsamtale
Om booking af psykoterapi – individuelt, par og grupper. Du kan booke tid på den klinik, der passer dig bedst. Jeg arbejder fra flere adresser i København samt Køge. Terapi online, er også en mulighed. Ring og få en gratis og uforpligtende forsamtale nu – på telefon 28 99 91 77
Læs mere på: psykoterapeutens blog
