Af Psykoterapeut & Gestaltterapeut MPF – Henrik Biering
Hvad er forsvarsmekanismer? Alle mennesker har måder at forsvare sig på imod psykisk smerte og angst. De fleste forsvarsmekanismer udvikles i vores første leveår. Forsvarene er livsvigtige for os, så længe vi er børn. De er helt ubevidste.
Om Biering Terapi: Har du et ønske om at skabe forandringer i dit liv? Mangler du indsigt i, hvad der skaber problemerne i dit liv? Så er det muligt at booke mig til individuel terapi, hvor du arbejder med de forhold og situationer, der giver dig vanskeligheder. Her på bloggen skriver jeg indlæg om terapi, relationer og personlig udvikling.
Bliv klogere på forsvarsmekanismer
Vi får ofte først rigtigt øje på vores forsvarsmekanisme, når vi kommer i terapi. Når de aktiveres i os som voksne, kan de ødelægge eller begrænse vores forhold til os selv og til andre mennesker. I terapi og selvudvikling er en del af processen at lære sine foretrukne forsvar at kende. Læs mere her, hvis du vil vide mere om typiske forsvar, som ses i terapien.
At tage ind
I terapien kan vi opdage, at der er nogle følelser, vi helst undgår at mærke. Det har at gøre med forsvaret introjektion: at tage ind. Alt hvad vi ved om verden, lærer vi af vores mor og far. Det de kan lide, kan vi også lide. Det de ikke kan lide, og det de undgår, det undgår vi også. Det er ganske smart. Når mor stopper for rødt, så gør jeg det også. Så jeg bliver ikke kørt ned. Og når jeg mener det samme som far, så bliver vi ikke uvenner. Jeg bliver ikke udstødt. Jeg er god nok. Jeg hører til her.
Opdag din forsvarsmekanisme
Som voksne kan vi opdage, at det vi tror på, slet ikke er noget, vi selv synes er rigtigt. En del af det at blive voksen og selvstændig, det er at danne sine egne meninger. Vi indser da, at der er følelser og tanker, som vi har slugt råt. De er introjekter. Vi har ikke længere brug for dem. De står endda i vejen for, at vi kan mærke vores egne følelser, og træffe vores egne valg. Et vigtigt spørgsmål i terapien kan lyde: hvor ved du det fra, som du ved? Hvem har lært dig det?
At vende væk fra sig selv
Et lige så vigtigt forsvar er projektion. At vende væk fra sig selv. Projektion er lige så basalt som introjektet. I stedet for at sluge en følelse råt: så afviser vi, at den følelse hører til i os. Den gamle børneremse har noget sandhed i sig: ”Det man siger, det er man selv”. Man kan ikke se noget i andre, som man ikke kender fra sig selv. I terapien – og i livet – er det muligt at lære at trække sine projektioner tilbage til sig selv. At blive bevidst om, at de netop kun er projektioner. Som siger en smule om den anden, og en hel del om mig selv. Andre ord for projektioner er ”forestilling” eller ”fordom”.
Det kendetegner psykisk sundhed at kunne trække sine projektioner tilbage. At være fleksibel, rummelig og åben.
At smelte sammen
En anden almindeligt forsvarsmekanisme er konfluens. På dansk vil vi sige ”at smelte sammen med”.
Konfluens kan ikke lide forskellighed, og forsøger at gøre alting ens. Den konfluente person kan ikke lide at sige ”jeg”, men bruger helst ”vi” eller ”man”. Konfluente par skjuler uenigheder og modsætninger. De skjuler al selvstændighed. Konfluens er nært forbundet med symbiose. Hvis symbiosen mellem mor og barn brydes for tidligt, kan det kaste barnet ud i kaotiske følelser. Så ved barnet ikke, om det hører til.
Kun at stole på sig selv
Det modsatte af konfluens er egotisme – ikke at forveksle med egoisme. Den egotistiske vil kun stole på sig selv, og knytter sig ikke til andre. Et velkendt eksempel er den gamle lærer, som bruger de samme tekster et helt arbejdsliv igennem, og aldrig lærer navnet på en eneste af sine elever.
At glide af
Et vigtigt forsvar er deflektion: at glide af. Et billede på deflektion er at kaste vand på en gås. Gåsefjerene afviser vandet, ligesom den deflektive afviser kontakt. Der er mange måder at afvise kontakt på. Man kan lukke ørene – eller ”lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet”. En anden måde er at tale meget, og ikke lade andre komme til orde. Ordene kan bruges til at holde andre væk, og så længe den anden ikke kommer til orde, så længe behøver jeg ikke at mærke mig selv.
At vende imod og dømme sig selv
Den sidste forsvarsmekanisme, jeg vil nævne her, hedder retroflektion. Det er ”at vende imod sig selv” eller dømme sig selv. Den retroflektive holder sine følelser og impulser tilbage, gerne af hensyn til andre. Det er en vigtig egenskab at kunne gøre plads til andre, hvis det gøres bevidst. Hvis det er en vane altid at holde sig selv tilbage, er det godt at få undersøgt det i terapien.
Kend dig selv
Du kan sikkert kende de fleste af disse forsvar fra dig selv, for vi har dem alle i os. Kunsten er at lære at gennemskue, hvordan og hvorfor vi bruger forsvarene – og om de er gode for os.
Samtaler og terapi der skaber klarhed – gratis forsamtale
Om booking af psykoterapi – individuelt, par og grupper. Du kan booke tid på den klinik, der passer dig bedst. Jeg arbejder fra flere adresser i København samt Køge. Terapi online, er også en mulighed. Ring og få en gratis og uforpligtende forsamtale nu – på telefon 28 99 91 77
Læs mere på: psykoterapeutens blog