Fra sår til styrke: Traumeterapi er en vej til at blive mere hel igen
Af Psykoterapeut & Parterapeut MPF – Henrik Biering
Traumeterapi er en skånsom og effektiv metode til at bearbejde og hele de sår, traumer efterlader. Traumer kan opstå på mange måder – fra barndommens tilknytningstraumer og relationelle brud som utroskab til ubevidste traumer, der viser sig som stress, udmattelse, angst eller depression. Ved at arbejde med både krop og sind hjælper traumeterapien dig med at finde ro, balance og frihed, så du kan leve dit liv med større lethed og nærvær.
Om Biering Terapi: På bloggen deler jeg løbende indlæg om emner som parforhold, parterapi, relationer og personlig udvikling gennem individuel terapi – altid med fokus på at skabe bevidsthed, vækst og dybere forståelse af os selv og vores relationer. Min tilgang bygger på en dyb forståelse af menneskelige relationer og den forvandlingsproces, der kan opstå i mødet med livets kriser og udfordringer.
Hvad er traumeterapi?
Traumeterapi er en metode til at bearbejde og hele de sår, der opstår efter grænseoverskridende hændelser. Disse oplevelser aktiverer kroppens selvbeskyttende system, som kan fortrænge eller fraspalte den smertefulde erfaring fra hukommelsen for at beskytte os. Gennem traumeterapi genoprettes kontakten til de fraspaltede sider af os selv, og kroppen bringes tilbage i balance.
Det, der engang hjalp os med at overleve, kan senere sætte sig som fastlåst energi i krop og sind. Denne energi kan vise sig som følelsesløshed, smerter, sygdom, begrænsende overbevisninger, skam- og skyldfølelser, lavt selvværd eller en forringet livskvalitet.
Med enkle og skånsomme metoder hjælper traumeterapien kroppen til at heale sig selv, så livsenergien igen kan flyde frit og skabe en større følelse af frihed og balance.
Læs også: Hvad er et traume
Indsigt i traumets indre dynamik
Traumer er sindets selvbeskyttende system. Når vi skal forstå, hvordan traumer påvirker os, kan det være en hjælp at bruge billeder og metaforer. Forestil dig, at du er et orkester. Hver musiker repræsenterer en del af dig – en delpersonlighed – som har sine egne evner, interesser og måder at udtrykke sig på. Når orkesteret spiller i harmoni, opstår der smuk musik. Men hvis musikerne begynder at konkurrere, overdøve hinanden eller slet ikke spiller sammen, bliver musikken kaotisk og forvirrende.
Traumer kan få nogle af de indre musikere til at gå i “åben krig” med hinanden. Nogle dele af dig forsøger at beskytte dig ved at overtage scenen, mens andre dele bliver undertrykt eller ignoreret. Det kan skabe indre konflikter, der gør det svært at føle sig hel og i balance.
Dirigenten i dette orkester er dit højere Selv – den del af dig, der har overblik, er medfølende og empatisk. Når dirigenten træder i kraft, kan orkesteret finde tilbage til harmonien. Dirigenten hjælper de forskellige musikere med at spille sammen og sørger for, at hver del af dig får sin plads og bliver hørt.
Traumeterapi handler netop om at hjælpe dig med at finde din indre dirigent – dit højere Selv. Ved at skabe kontakt til denne medfølende og kærlige instans i dig kan du begynde at forstå og hele de traumatiserede dele. Målet er at få dit indre orkester til at spille smukt sammen igen, så du kan leve et liv i større balance og frihed.
Husk, at selv de mest disharmoniske orkestre kan finde tilbage til harmonien med den rette støtte og vejledning. Dit højere Selv er allerede i dig – det handler blot om at genopdage det.
Det du ikke anerkender, tager magten fra dig
Dette citat peger på en central psykologisk og eksistentiel sandhed: Det, vi undgår at se i øjnene, styrer os ubevidst. Når vi ikke anerkender vores følelser, oplevelser eller de dele af os selv, vi helst vil skjule, mister vi kontrollen over dem. De lever videre i skyggerne og kan påvirke vores tanker, handlinger og relationer på måder, vi ikke forstår eller kan styre.
- Fortrængningens pris: Når vi ignorerer eller fortrænger dele af os selv – det kan være traumer, svære følelser eller uønskede aspekter af vores personlighed – giver vi dem indirekte magt. For eksempel kan uerkendt vrede komme til udtryk som passiv-aggressiv adfærd, eller en uforløst sorg kan føre til kronisk tristhed eller følelsesløshed. Det, vi ikke anerkender, bliver ved med at kræve opmærksomhed, ofte på destruktive måder.
- Energibinding: De aspekter, vi ikke anerkender, binder energi. At undgå dem kræver konstant opmærksomhed og mentale ressourcer, hvilket kan føre til udmattelse og følelser af stagnation. At anerkende dem frigiver denne energi og skaber plads til vækst og heling.
- At tage magten tilbage: Anerkendelse handler ikke om at acceptere alt ukritisk, men om at se tingene, som de er. Først når vi bliver bevidste om de skjulte dynamikker – hvad end det er traumer, overbevisninger eller følelser – kan vi arbejde aktivt med dem og tage magten tilbage. Anerkendelse skaber handlefrihed og giver mulighed for at vælge en ny vej fremad.
Citatet opfordrer os til modigt at vende os mod det, vi helst vil undgå, fordi det er her, vores sande styrke og frihed ligger skjult. At anerkende betyder at møde os selv fuldt ud – og det er nøglen til transformation.
Behandling af traumer med psykoterapi
Selvom vi måske ikke mærker det i vores daglige bevidsthed, bærer de fleste af os på traumer i større eller mindre grad. Kroppen og psyken har en fantastisk evne til at beskytte os mod ubærlige oplevelser ved at lægge lag af beskyttelse, som dulmer smerten. Men denne beskyttelsesmekanisme har en pris. Selv subtile traumer, der opererer i det skjulte, kan tære på vores livsenergi, skabe ubalance og forhindre, at vi lever med den frihed og det nærvær, vi ønsker.
I de mere tydelige tilfælde, som nævnt ovenfor, er ubalancen let at identificere, men ofte viser traumer sig på mere indirekte måder. Det kan være i form af kronisk træthed, uro, uforklarlige kropslige spændinger, følelsesmæssig overreaktion eller en underliggende følelse af at være fanget i livet. Traumer påvirker ikke kun vores psyke, men også vores krop, da de gemmer sig i vores nervesystem og blokerer for, at vores livsenergi kan strømme frit.
Tilknytningstraumer i psykoterapi
I psykoterapi er det ofte de tidlige tilknytningsmønstre og traumer, der danner grundlaget for arbejdet med klientens psykiske udfordringer. Tilknytningstraumer opstår, når barnets grundlæggende behov for tryghed, nærvær og omsorg ikke bliver mødt tilstrækkeligt, hvilket kan skabe dybe og langvarige sår i barnets psyke.
Hvad er tilknytningstraumer?
Tilknytningstraumer kan forstås som følelsesmæssige sår, der stammer fra forældres manglende evne til at møde og validere barnets behov. Dette kan skyldes, at forældrene:
– Ikke har kunnet afstemme sig med barnet med nærvær, interesse, respekt og forståelse.
– Selv bærer på ubearbejdede traumer og derfor ikke formår at skabe et trygt og kærligt miljø.
– Har haft svært ved at håndtere og udtrykke egne følelser, hvilket påvirker deres evne til at møde barnets følelsesmæssige behov.
Særligt de første fire år af barnets liv er afgørende, fordi barnets hjerne og nervesystem i denne periode er ekstremt formbart. I disse år udvikler barnet sin selvfølelse og grundlæggende opfattelse af verden, men det mangler stadig sproget og evnen til at forstå de voksnes motiver og adfærd (mentaliseringskapacitet). Når forældrene svigter i denne periode, bliver deres behandling af barnet til barnets selvopfattelse.
De forskellige tilknytningsmønstre
Afhængigt af graden og typen af svigt kan barnet udvikle forskellige tilknytningsmønstre:
- Tryg tilknytning: Opstår, når barnet oplever en stabil og kærlig base. Barnet lærer, at verden er et trygt sted, og udvikler en sund selvfølelse.
- Ambivalent tilknytning: Barnet oplever, at omsorg og opmærksomhed er ustabil og uforudsigelig. Det skaber usikkerhed, og barnet bliver ofte meget afhængigt af andres anerkendelse.
- Undvigende tilknytning: Barnet lærer at undertrykke sine følelsesmæssige behov, fordi det ikke bliver mødt, når det søger trøst. Dette kan føre til følelsesmæssig afstand og uafhængighed som forsvarsmekanisme.
- Desorganiseret tilknytning: Opstår ofte i miljøer præget af vold, overgreb eller alvorligt omsorgssvigt. Barnet oplever forældrene som både en kilde til tryghed og frygt, hvilket skaber kaotiske og uforudsigelige reaktionsmønstre.
Konsekvenser af tilknytningstraumer
Tilknytningstraumer efterlader barnet med lav selvfølelse, skyld og skam samt en grundlæggende usikkerhed i forhold til sig selv og andre. Disse følelsesmæssige sår kan medføre:
– Øget risiko for yderligere traumer, som mobning, grænseløshed eller social isolation.
– Problemer med at sætte grænser og hævde sig selv.
– Vanskeligheder i nære relationer som voksen, hvor gamle mønstre genaktiveres.
– Psykiske udfordringer som angst, depression, stress eller afhængighed.
Selv “kærlige” miljøer kan skabe traumer
Selv i familier, hvor forældrene har været kærlige og omsorgsfulde, kan barnet udvikle traumer. Eksempler inkluderer:
– Adskillelse: Hvis barnet eller moderen indlægges i længere tid, kan det skabe utryghed og følelsen af at blive forladt.
– Tidlig anbringelse: Hvis barnet alt for tidligt bliver placeret i dagpleje eller vuggestue uden en tryg og stabil voksenrelation, kan det føre til usikkerhed og følelsesmæssig stress.
Terapien som et helende rum
Psykoterapi giver mulighed for at bearbejde de gamle sår og skabe nye erfaringer med tryghed og forbindelse. Gennem en terapeutisk relation, der er baseret på nærvær, forståelse og respekt, kan klienten begynde at genopbygge tilliden til sig selv og andre. Arbejdet med tilknytningstraumer handler om at:
– Skabe en bevidsthed om de mønstre, der er dannet i barndommen.
– Genetablere en følelse af sikkerhed i kroppen og sindet.
– Lære at møde egne behov og følelser med omsorg og accept.
Tilknytningstraumer er komplekse, men ikke uhelbredelige. Med den rette støtte kan du finde tilbage til en følelse af frihed, værdighed og forbindelse til både sig selv og verden omkring dem.
Valg af den rette terapi og hjælp
Der findes mange former for hjælp til behandling af traumer, og psykoterapi er blot én af mulighederne. Det er vigtigt at vælge en behandlingsform, der passer til det specifikke traume og de udfordringer, man står med. For nogle kan en kombination af kropsorienteret arbejde og samtaleterapi være det rette valg, mens andre kan have gavn af dybere traumefokuseret behandling. En erfaren terapeut kan vejlede i at finde den metode, der bedst understøtter helingsprocessen.
Traumeterapi handler ikke kun om at bearbejde fortiden, men også om at skabe mulighed for et mere frit og energifyldt liv, hvor traumerne ikke længere styrer os – hverken bevidst eller ubevidst.
Har du ikke midler til at betale for psykoterapi, kan du søge hjælp i det offentlige system. Fx hvis du har oplevet overgreb som barn. Læs mere her: Center for seksuelt misbrug. Handler det om vold kan du kontakte: Danner. Du kan også kontakte din egen læge, som kan hjælpe dig videre til det rette tilbud.
Læs mere om: Individuel terapi
Er psykoterapi den rette hjælp til dig? Start med en uforpligtende samtale
Kontakt mig på telefonnummer 28 99 91 77 for en gratis samtale, hvor vi sammen kan afklare ønsker og behov – og finde ud af, om Biering Terapi er det rette valg. Jeg tilbyder terapi på flere adresser i København samt en klinik i Køge. Online terapi er også en mulighed.
Eller gå direkte til siden med priser, tider og online booking
