Få indsigt i sammenhængen mellem psyke, traumer, krop og symptomer
Af Psykoterapeut & Parterapeut MPF – Henrik Biering
Hvad er et traume
Et traume kan forstås som et usynligt sår, der sidder dybt i både krop og sind. Det kan være resultatet af livsomvæltende begivenheder som krig, ulykker eller utroskab. Men traumer kan også ligge dybere, forankret i din opvækst som følge af svigt, vold eller overgreb. Mange af os går gennem livet uden at tænke på, at vi bærer på disse usynlige sår. Kroppen har nemlig en bemærkelsesværdig evne til at beskytte os ved at lægge et lag af “ikke at mærke” over det, der engang var ubærligt.
Alligevel påvirker traumer os – ofte mere, end vi aner – i vores måder at tænke, føle og være i verden på. Dette blogindlæg handler om at forstå, hvad et traume er, hvordan det påvirker os, og hvorfor det er vigtigt at bringe det frem i lyset for at kunne hele.
Om Biering Terapi: På bloggen deler jeg løbende indlæg om emner som parforhold, parterapi, relationer og personlig udvikling gennem individuel terapi – altid med fokus på at skabe bevidsthed, vækst og dybere forståelse af os selv og vores relationer. Min tilgang bygger på en dyb forståelse af menneskelige relationer og den forvandlingsproces, der kan opstå i mødet med livets kriser og udfordringer.
Traumer, årsager og symptomer
Når vi taler om traumer, kan det være nyttigt at illustrere, hvordan forskellige typer traumer manifesterer sig i hverdagen og deres dybere konsekvenser. Her er nogle eksempler, på forskellige typer af traumer:
1. Ubevidste traumer: En daglig kamp uden bevidsthed om traumer
Eksempel: En arbejdsom leder i 40’erne kæmper med kronisk udmattelse og spændinger i kroppen. Han er uvidende om, at hans behov for kontrol og perfektionisme udspringer af en barndom præget af uforudsigelige og kritiske forældre.
Når traumer ikke bliver bearbejdet, kan de manifestere sig som psykosomatiske symptomer. Kroppen “husker” traumet, og stresshormoner som kortisol og adrenalin kan forblive forhøjede over længere tid, hvilket slider på kroppen. Arbejde med kropsorienteret terapi og mindfulness kan hjælpe klienten med at skabe kontakt til og frigøre de fastlåste følelser.
2. Dybereliggende traumer: Tilknytningstraumer fra barndommen
Eksempel: En voksen, der som barn oplevede omsorgssvigt, kan have svært ved at regulere følelser og måske pendle mellem at være følelsesmæssigt distanceret og overvældet. De kan også have problemer med at opretholde nære relationer, ofte med en underliggende frygt for afvisning.
Tilknytningstraumer opstår, når et barns behov for tryghed og omsorg ikke bliver mødt. Dette kan føre til ændringer i hjernens udvikling, især i de områder, der håndterer følelsesregulering og sociale relationer. En utryg tilknytningstype – f.eks. undgående, ambivalent eller desorganiseret – kan opstå som en overlevelsesstrategi.
Læs mere om terapi og tilknytningstraumer: Hvad er traumeterapi
3. Relationelle traumer: Utroskab
Eksempel: En person, der har oplevet utroskab i et tidligere forhold, kan have svært ved at stole på en ny partner. De overvåger konstant partnerens adfærd og føler en underliggende angst for at blive forrådt igen.
Utroskab skaber et brud i tilknytningen mellem to mennesker og kan aktivere en eksistentiel følelse af usikkerhed og utilstrækkelighed. Neurologisk set kan det øge aktiviteten i stresssystemet og reducere følelsen af tryghed, som er grundlaget for sund tilknytning.
Læs også: Parterapi efter utroskab
4. Seksuelle traumer: Overgreb
Seksuelle grænseoverskridelser kan efterlade dybe traumer, der præger både kroppen og sindet. En person, der har oplevet sådanne overgreb, kan have svært ved at føle sig tryg i intime relationer og kæmper ofte med angst, skam og en vedvarende følelse af at være utilstrækkelig. Oplevelsen kan også føre til en overopmærksomhed, hvor personen konstant overvåger sin omverden for tegn på fare eller gentagelse af overgrebet.
Når seksuelle grænseoverskridelser opstår, aktiveres kroppens stresssystem i ekstrem grad. Neurologisk set kan det skabe en fastlåst tilstand af alarmberedskab, hvor nervesystemet har svært ved at vende tilbage til ro og balance. Dette kan resultere i vedvarende utryghed og en følelse af manglende kontrol over egne grænser og relationer.
5. Livsbegivenhedstraumer: Krig og ulykker
Eksempel: En soldat, der vender hjem fra en krigszone, oplever gentagne mareridt, øget vagtsomhed og undgår bestemte lyde eller situationer, som minder om kamp. Dette skyldes, at hans nervesystem stadig er i alarmberedskab, selvom han fysisk er i sikkerhed.
Disse reaktioner er klassiske symptomer på PTSD (Posttraumatisk Stressforstyrrelse). Kroppens “kamp-flugt-frys”-respons er blevet overaktiveret og kan ikke vende tilbage til en normal balance. Dette skyldes ændringer i hjernens amygdala (overvågning af fare), hippocampus (hukommelse) og præfrontale cortex (rationel tænkning).
Andre symptomer, der kan være tegn på traumer
Her kommer flere eksempler på symptomer der illustrerer, hvordan traumer kan påvirke både krop, sind og relationer på komplekse og ofte subtile måder.
De tilpassede børn
Et ofte overset tegn på traumer er det “tilpassede barn.” Disse børn fremstår perfekte udadtil – de er høflige, hjælpsomme, pligtopfyldende og skaber sjældent konflikter. Men bag den perfekte facade kan der gemme sig en dyb smerte og tilpasning, der er blevet nødvendig for at sikre deres plads i familien eller omgivelserne.
Tilpassede børn lærer tidligt at undertrykke deres egne behov og følelser for at tilpasse sig forældrenes forventninger eller for at skabe ro i et kaotisk hjem. Denne strategi hjælper dem med at overleve følelsesmæssige svigt, men prisen er ofte høj. Som voksne kan de opleve:
– Lav selvfølelse, fordi deres egne behov og følelser aldrig blev valideret.
– Angst og perfektionisme i et forsøg på at undgå fejl eller afvisning.
– Problemer med grænsesætning, da de er vant til at tilsidesætte sig selv.
Sårbarhed over for stress i voksenlivet
Et andet symptom på traumer, som ofte først viser sig senere i livet, er en øget sårbarhed over for stress. Mennesker, der har oplevet traumer, især i barndommen, kan have svært ved at håndtere de belastninger og krav, der følger med voksenlivet. Dette skyldes, at deres nervesystem allerede fra en tidlig alder er blevet presset til det yderste, og de derfor mangler den naturlige robusthed, der udvikles i et trygt og stabilt miljø.
Denne sårbarhed kan vise sig som:
– Overreaktioner på små problemer eller konflikter.
– Kronisk træthed og udmattelse, selv ved mindre belastninger.
– Tendens til angst, depression eller følelsen af at være overvældet.
– Svært ved at finde ro og slappe af, ofte med en konstant følelse af uro.
Læs også: Når stress bliver til depression
Modstand og beskyttende adfærd i nære relationer
Traumer kan også vise sig i vores måde at indgå i nære relationer på. Mange, der bærer på uforløste traumer, oplever en ubevidst modstand mod intimitet eller opbygger beskyttende lag omkring sig selv for at undgå sårbarhed. Dette er en overlevelsesstrategi, der engang var nødvendig for at beskytte sig mod følelsesmæssig smerte, men som i voksenlivet kan skabe afstand til andre og hæmme ægte nærhed.
Tegn på denne modstand kan være:
– En frygt for at blive afvist eller forladt, som fører til overkontrol eller undgåelse af tæt følelsesmæssig kontakt.
– Tendens til at holde andre på afstand ved at skjule følelser eller opbygge en facade.
– Vanskeligheder ved at udtrykke egne behov og ønsker af frygt for konflikt eller sårbarhed.
– En indre følelse af, at det ikke er trygt at lade andre komme for tæt på.
Læs også: Hvad er en dårlig relation
Overkompensering eller præstationspres
Nogle mennesker reagerer på traumer ved at overkompensere. De forsøger konstant at bevise deres værd gennem perfektionisme, overpræstation eller en ekstrem arbejdsdisciplin. Bag denne adfærd ligger ofte en frygt for at fejle eller føle sig utilstrækkelig.
Afhængighedsmønstre
Traumer kan føre til afhængighed af stoffer, alkohol, mad, arbejde eller relationer som en måde at dulme smerte eller undgå følelser. Afhængighed fungerer som en overlevelsesstrategi for at håndtere de ubærlige aspekter af traumet.
Manglende koncentration og hukommelsesproblemer
Traumer kan påvirke hjernens funktion, især hippocampus, som spiller en central rolle i hukommelse og koncentration. Dette kan føre til problemer med at fokusere, huske detaljer eller bevare overblikket.
Kroniske smerter og uforklarlige fysiske symptomer
Traumer kan manifestere sig som vedvarende kropslige smerter, spændinger eller lidelser, som ikke har en tydelig medicinsk årsag. Dette skyldes ofte, at kroppen holder fast i traumets energi, hvilket kan føre til tilstande som hovedpine, rygsmerter eller fordøjelsesproblemer.
Søvnforstyrrelser
Ud over mareridt og flashbacks kan traumer forårsage vanskeligheder med at falde i søvn, hyppige opvågninger eller en overordnet dårlig søvnkvalitet. Søvnproblemer skyldes ofte, at nervesystemet forbliver i en tilstand af alarmberedskab.
Følelsesmæssig dysregulering
Mennesker med traumer kan opleve stærke og uforudsigelige følelsesudbrud, som vrede, tristhed eller angst, der ikke altid står i proportion til situationen. Dette skyldes, at nervesystemet har svært ved at regulere følelser.
Problemer med autoriteter
Nogle mennesker, især dem med barndomstraumer, kan have svært ved at håndtere autoritetsfigurer. Dette kan føre til enten underkastelse eller en stærk modvilje mod at blive kontrolleret, ofte som et resultat af tidligere magtmisbrug.
Afbrydelse af kropsforbindelsen
Traumer kan skabe en følelse af at være “afkoblet” fra kroppen. Dette kan gøre det svært at mærke fysiske fornemmelser, forstå kroppens signaler eller føle sig hjemme i egen krop.
Fobier og irrationelle frygtsituationer
Traumer kan udløse fobier eller frygt for bestemte steder, mennesker eller situationer, som minder om den oprindelige traumatiske oplevelse, selv når de ikke udgør en reel trussel.
Hvordan traumeterapi kan hjælpe
Traumeterapi tilbyder en vej til at genfinde kontakten til de dele af os selv, der engang blev undertrykt eller beskyttet. Det handler om at skabe plads til egne følelser og behov og opbygge et nyt fundament for selvværd og autentiske relationer. For de, der har udviklet beskyttende mekanismer som følelsesmæssig afstand eller overtilpasning, hjælper terapien med at identificere og opløse disse mønstre, så der kan skabes tryghed og balance i både krop og sind.
Gennem arbejdet med traumerne bliver det muligt at styrke nervesystemet, genkende stressreaktioner og håndtere dem på en sund måde. Når beskyttelseslagene falder, og balancen genoprettes, opstår der frihed til at være sig selv – uden konstant at skulle præstere eller frygte afvisning. Dette åbner for dybere, ærlige og nærende relationer, hvor man kan leve med større robusthed, lethed og nærvær.
Læs mere her: Psykiske traumer og terapi
Er psykoterapi den rette hjælp til dig? Start med en uforpligtende samtale
Kontakt mig på telefonnummer 28 99 91 77 for en gratis samtale, hvor vi sammen kan afklare ønsker og behov – og finde ud af, om Biering Terapi er det rette valg. Jeg tilbyder terapi på flere adresser i København samt en klinik i Køge. Online terapi er også en mulighed.
Eller gå direkte til siden med priser, tider og online booking
